Analysevægte er meget nøjagtige vejeinstrumenter. På grund af den højtydende vejecelles følsomhed er analysevægte udstyret med trækafskærmning, som sikrer et stabilt vejemiljø. Analysevægte har kapaciteter fra 52 til 520 g og læsbarheder fra 0,002 til 1 mg, og de anvendes ofte til formål som forberedelse af prøver og standarder, formulering, differentialvejning, bestemmelse af densitet og rutinetestning af pipetter.
METTLER TOLEDOs vejeceller er udviklet af eksperter og fremstillet med stor præcision for at sikre, at de leverer nøjagtige og pålidelige resultater.
Metalkabinetter, overbelastningsbeskyttelse og materialer af høj kvalitet sikrer, at din analysevægt vil levere pålidelige resultater de næste mange år.
En analysevægt, som også kaldes en analytisk vægt og nogle gange en semianalytisk vægt, er en type laboratorieinstrument, som måler masse med høj nøjagtighed. Vægten har som regel en læsbarhed på 0,1 mg (fire decimaler) eller derunder. En analysevægt eller analytisk vægt er udstyret med en særdeles nøjagtig vejecelle og har indbygget trækafskærmning for at beskytte prøven og beholderen mod bevægelser i luften, som kan forårsage ustabilitet og unøjagtige resultater. Analysevægte fra METTLER TOLEDO fås med vejekapaciteter fra 52 g til 520 g og læsbarheder fra 0,1 mg til 0,002 mg.
Nu om dage er elektroniske analysevægte og analytiske vægte ofte udstyret med diverse funktioner og egenskaber, som hjælper med at opretholde nøjagtigheden og forbedre ergonomien i forbindelse med vejning, herunder intern test og justering, intuitiv touchskærmsbetjening, kvalitetssikring og motoriserede luger. METTLER TOLEDOs analysevægte kan også forbindes til dedikeret datastyringssoftware som EasyDirect og LabX. Vores XPR-analysevægte er også udstyret med StaticDetect™, som automatisk vurderer vejefejlen som følge af statisk elektricitet i prøver og beholdere og udløser en advarsel, hvis fejlen overstiger en prædefineret grænse. XPR-analysevægte kan desuden nemt opgraderes til automatisk pulver- og væskedispensering. Analysevægte og analytiske vægte byder på muligheder for tilslutning som USB, RS232 og LAN for at gøre det muligt at overføre resultater digitalt samt at forbinde vægten til forskellige eksterne enheder, tilbehør og datasystemer.
Det vejeprincip, der benyttes i METTLER TOLEDOs analysevægte, er baseret på elektromagnetisk kraftkompensation. Vejecellen inde i vægtens kabinet skaber en modvirkende elektromagnetisk kraft mod den genstand, der er anbragt på vejepladen. Analysevægten fortolker størrelsen af denne elektromagnetiske kompensationskraft som genstandens vægt. Resultatet vises på vægtens terminal i den passende enhed (gram, milligram, mikrogram osv.).
![]() |
Vejepladen i en analysevægt til laboratoriebrug (læsbarhed på 0,1 mg eller derunder) er anbragt inde i en trækafskærmning, som beskytter prøven og beholderen mod eksterne miljømæssige påvirkninger som træk, hvilket bidrager til at forbedre den generelle ydeevne under vejning. Det er særlig vigtigt ved analytisk vejning, hvor resultaternes nøjagtighed er af største vigtighed.
Analysevægte anvendes til enkle vejeopgaver samt til forberedelse af standarder og prøver, formulering, måling af densitet, filtervejning mv.
![]() |
Inden du vejer, skal du sikre dig, at vægten er i vater. Hvis din standardprocedure stiller krav om det, skal du udføre en justering af vægten.
Hvis du vejer en genstand i stedet for at dosere prøvemateriale i en beholder, skal du blot nulstille vægten og anbringe genstanden midt på vejepladen. Derefter lukker du trækafskærmningen og venter på, at vægten viser vejeresultatet. Læs mere i vores gratis vejledning med titlen "Weighing the Right Way"
Nulstillingsfunktionen giver dig et nulpunkt, hvorfra du kan starte din vejning. Hvis du bruger en tungere vejeplade (f.eks. med en ErgoClip) eller måske har en beskyttelsesmåtte på vejepladen, sørger nulstillingsfunktionen for, at der ses bort fra den, idet enhver vægt, som vejecellen allerede har registreret, ikke medregnes i vejeprocessen. Men enhver belastning på vægten tæller stadig med i forhold til den maksimale belastning, du kan anbringe på vægten (dvs. vægtens kapacitet).
Ved brug af tarafunktionen registrerer vægten internt den vægt, som allerede er anbragt på vejepladen, og nulstiller displayet til nul, så vægten er klar til, at der tilføjes mere til vægten. Når resultaterne registreres elektronisk, vil de blive angivet med T for taravægt, N for nettovægt og G for bruttovægt ("gross weight" på engelsk).
En analysevægt eller analytisk vægt, som ofte blot omtales som en "laboratorievægt", giver mulighed for analyse af en lang række prøver. De anvendelser, hvor elektroniske analysevægte bruges, afhænger af kunden og kan omfatte:
Analysevægte anvendes i almene laboratorier, inden for forskning og udvikling og på kvalitetskontrollaboratorier inden for brancher som lægemiddelindustrien og bioteknologi, den kemiske industri, fødevareindustrien, i den akademiske verden, inden for metaller og plasttyper mv.
![]() |
Det er vigtigt at vælge den rigtige analysevægt. Nøjagtig vejning handler om mere end blot cifrene på vægtens display. Kun ved at kende dine procesrisici, tolerancer, den krævede kvalitet og de relevante bestemmelser kan du vælge en vægt, der leverer den rette nøjagtighed. Vægtens ydeevne skal leve op til såvel dine interne nøjagtighedskrav som eventuelle eksterne krav. Din analysevægt skal være egnet til sit tilsigtede formål, da alle vejeresultater og efterfølgende processer baseret på disse vejeresultater ellers vil skulle betragtes som ugyldige.
METTLER TOLEDOs gratis GWP® Recommendation-service har til formål at hjælpe dig med at vælge det instrument, der er bedst egnet til netop dine processer og nøjagtighedskrav. Den tager følgende nøglefaktorer i betragtning:
GWP® Recommendation kan også bruges til at sikre, at den installerede vægt er egnet til formålet.
METTLER TOLEDOs analysevægte og analytiske vægte kan være til gavn ved at give mulighed for enkel dataoverførsel uden behov for yderligere software. Først skal analysevægten forbindes til din PC via et USB-kabel.
Brugen af specialiseret software giver flere muligheder for datastyring:
På en topbetjent vægt befinder vejepladen sig direkte over vejecellen. Desuden angiver udtrykket "topbetjent", at det, der skal vejes, anbringes oven på vægten. Mange af METTLER TOLEDOs analysevægte og analytiske vægte og alle præcisionsvægte er topbetjente vægte. METTLER TOLEDOs Excellence-analysevægte og -analytiske vægte med den patenterede hængende SmartGrid-vejeplade er derimod ikke topbetjente vægte. På analysevægte med SmartGrid befinder vejecellen og elektronikken sig bagerst i vægten, bag vejekammeret. Disse analysevægte kaldes sommetider "frontbetjente" vægte, fordi det, der skal vejes, anbringes foran på vægten. Denne udførelse gør det muligt at benytte teknologi til aktiv temperaturstyring til effektivt at bortlede varme fra elektronikken bagerst i vægten, hvilket sikrer høj temperaturstabilitet i vejekammeret. Billederne herunder viser en topbetjent Advanced-analysevægt og en Excellence-analysevægt med hængende vejeplade.
![]() |
En af de vigtigste forskelle mellem en analysevægt og en mikrovægt er antallet af decimaler i læsbarheden. Analysevægte og analytiske vægte er laboratorievægte med en læsbarhed på fire decimaler eller derover. METTLER TOLEDOs analysevægte byder på læsbarheder i intervallet fra 0,1 mg til 0,002 mg. Typiske anvendelser omfatter forberedelse af prøver og standarder, differentialvejning, bestemmelse af densitet mv.
![]() |
METTLER TOLEDOs mikrovægte og ultra-mikrovægte har den højeste nøjagtighed af alle laboratorievægte med en læsbarhed på 1 µg (seks decimaler) og 0,1 µg (syv decimaler). Typiske anvendelser omfatter vejning af partikulært stof (filtre), kalibrering af pipetter, testning for pesticidrester og stentvejning.
![]() |
Andre forskelle er den højere gentagelsesnøjagtighed og selve konstruktionen. Mikrovægte har et lille cylindrisk vejekammer og et ekstra display, der hjælper med ergonomien ved vejning af meget små prøver.
Kalibrering er en vurdering af vægtens præstationer. Behovet for at analysere en analysevægt afhænger af, hvor den anvendes, og om den er underlagt bestemmelser herom. Det er også vigtigt at overveje risikoen ved og omkostningerne i forbindelse med ukorrekte vejeresultater sammenlignet med prisen for en kalibrering.
I miljøer underlagt regulering er der krav om kalibrering, da det giver vished for, at vægten præsterer iht. forventningerne. Kalibrering af analysevægte sikrer, at vejeudstyret lever op til standarder som ISO, GLP/GMP, IFS og BRC.
Når meget nøjagtige vejeresultater er afgørende, kan det være en risikofyldt strategi at vælge ikke at kalibrere sin analysevægt. I sådanne miljøer kan brugen af ukalibreret udstyr føre til produktionsproblemer som:
Kalibrering af analysevægte må ikke forveksles med rutinetestning. Mens kalibrering foretages af autoriserede teknikere, kan rutinetestning gennemføres af instrumentets bruger. Hvis rutinetestninger udføres ofte nok, kan de bidrage til tidlig opdagelse af resultater, som potentielt er uden for tolerancerne.
Læs mere om kalibrering af vægte ved at klikke her.
Vægtkalibrering af analysevægte bør udføres af en autoriseret tekniker, som følger en standardprocedure. Serviceteknikeren vil typisk anvende særlig software under arbejdet og efterfølgende udstede et kalibreringscertifikat. Dokumenteret vægtkalibrering af analysevægte er afgørende i miljøer underlagt regulering, f.eks. medicinalindustrien og inden for bioteknologi.
Under en kalibrering vurderes analysevægtens præstationer i forhold til målestandarder. Dette omfatter en række tests, herunder sammenligning af vægtens udlæsning med den kendte vægt af et kalibreret lod, som anbringes på vejepladen. Teknikeren kan afgøre, om vægten lever op til kravene, med en tydelig angivelse af godkendt/ikke godkendt.
Vægtkalibrering bør udføres iht. procesrisikoen (dvs. hvor store vil de negative konsekvenser være af et ukorrekt vejeresultat). I perioderne mellem kalibreringer bør analysevægte testes regelmæssigt af brugeren for at sikre, at resultaterne hele tiden er nøjagtige, og for at kunne opdage potentielle problemer i god tid.
METTLER TOLEDOs Good Weighing Practice™, som forkortes til GWP®, er en global videnskabelig standard for sikker udvælgelse, drift og kalibrering af vejeudstyr.
Enhver måling er kendetegnet ved en vis usikkerhed. Måleusikkerheden skyldes tilfældige fejl, der f.eks. forårsages af brugeren eller omgivelserne, og systemiske fejl, f.eks. som følge af uundgåelige, meget små variationer i instrumentets præstationer, hver gang det anvendes.
Hver gang du vejer noget på din analysevægt, er der en grad af usikkerhed forbundet med resultatet. Denne usikkerhed skal angives sammen med resultatet. Hvis usikkerheden er for høj, kan resultatet blive ugyldigt. Den relative måleusikkerhed er langt større i den lavere ende af vejeintervallet, og det kræver omhu at veje små mængder.
Måleusikkerheden for en analysevægt eller en analytisk vægt bestemmes ved at vurdere vægtens følsomhed, ulinearitet, excentricitet og gentagelsesnøjagtighed. Det er god praksis at bestemme måleusikkerheden på det tidspunkt og sted, hvor installationen finder sted, og hver gang vægten bliver serviceret/kalibreret derefter. Målinger foretaget på en analysevægt eller analytisk vægt kan ikke betragtes som nøjagtige uden en angivelse af måleusikkerheden.
Alle analysevægte har forskellige minimumsvægte, som afhænger af vejecellens ydeevne og placering, forholdene i omgivelserne og den krævede vejenøjagtighed. Minimumsvægten er instrumentets nøjagtighedsgrænse, hvorunder den relative måleusikkerhed er større end den krævede vejenøjagtighed, hvorfor vejeresultatet bliver ugyldigt. Den relative måleusikkerhed bestemmes ved at dividere den absolutte vejeusikkerhed med vægten af det, som vejes, og udtrykkes som regel i procent.
![]() |
For at bestemme en vægts minimumsvægt skal måleusikkerheden vurderes i de omgivelser, hvor arbejdet finder sted. Som et alternativ kan gentagelsesnøjagtigheden som den væsentligste fejlkilde i den nedre ende af vejeintervallet vurderes for at bestemme minimumsvægten ved hjælp af et lille lod med en vægt på under 5 % af vægtens kapacitet.
![]() |
MinWeigh-funktionen på METTLER TOLEDOs analysevægte skal implementeres af en certificeret tekniker og overvåger vægten af det prøvemateriale, der tilføjes til vægten. Hvis prøvens vægt er under den bestemte acceptable minimumsvægt, bliver displayet rødt, og vejeværdien vises ikke.
![]() |
Præcision beskriver nærheden mellem to eller flere måleværdier opnået under samme måleforhold. En test af en vægts gentagelsesnøjagtighed, som bestemmer en måleseries standardafvigelse, kan bruges til at vurdere præcisionen.
Nøjagtighed beskriver nærheden mellem en målt værdi og den accepterede sande værdi. I forbindelse med en analysevægt sammenlignes den vægtværdi, der vises på vægtens display, med den accepterede sande vægt af et kalibreret testlod (følsomhedstest for vægt).
Hvis en analysevægt skal være nøjagtig, skal vejeresultaterne være tæt på det anvendte lods sande vægt, og variationen mellem gentagne vejninger af samme genstand skal være lille. En nøjagtig vægt skal både have høj nøjagtighed og præcision.
![]() |
Statisk elektricitet kan føre til ustabile vejeresultater med lav gentagelsesnøjagtighed. Statisk elektricitet skaber en kraft, som udøves på vejepladen, hvilket direkte påvirker analysevægtens resultater. Opbygning af statisk elektricitet er en af de hyppigste kilder til vejefejl, og det er vigtigt at kunne opdage, at ens vejeproces kan være påvirket heraf. Tegn på, at statisk elektricitet påvirker vejecellen, er ustabile udlæsninger fra vægten og udlæsninger, der driver i én retning. I begge tilfælde er vægten muligvis ude af stand til at finde en præcis vejeværdi, eller du kan blive nødt til at vente længere end normalt på vejeresultaterne. Du har måske også oplevet, at det har været nødvendigt at tilføje mere og mere pulver til en beholder for at nå målvægten. Men hvis din prøve eller beholder ikke afgiver den statiske elektricitet relativt hurtigt, kan dine resultater være fejlbehæftede, uden at du er klar over det. Størrelsen af fejlene kan være fra et par milligram til 100 mg.
METTLER TOLEDOs XPR-analysevægte er udstyret med den unikke funktion StaticDetect™, der automatisk vurderer fejl i vejeresultaterne på grund af statisk elektricitet i prøven eller beholderen. StaticDetect™ afgiver en advarsel, hvis fejlen overstiger en prædefineret grænse.
Læs vores gratis white paper: Electrostatic Charges During Weighing
![]() |
Overalt hvor det er muligt, bør der iværksættes forebyggende foranstaltninger for at reducere eller eliminere opbygningen af statisk elektricitet på prøver og vejebeholdere for at undgå fejl, ustabilitet eller frustrerende langsom udlæsning af vejeresultater. Nogle af forholdsreglerne til at afhjælpe statisk elektricitet omfatter at:
METTLER TOLEDOs XPR-analysevægte er udstyret med den patenterede StaticDetect™-sensor, som automatisk registrerer statisk elektricitet i en prøve og/eller beholderen. Vægten måler vejefejlen og giver en advarsel, hvis den brugerdefinerede grænse overskrides. Synkroniseret brug af en ionisator sammen med StaticDetect fjerner automatisk statisk elektricitet fra den genstand, der vejes.
Klik her for at læse mere om statisk elektricitet og fysikken bag.
METTLER TOLEDOs XPR-analysevægte og analytiske vægte kan udstyres med et væskedispensermodul, der fås som ekstraudstyr. Væskedispenseren til laboratorier doserer væske direkte i en container på XPR-analysevægtens vejeplade. Ved hjælp af væskens densitet og den omgivende temperatur kan væskens vægt fortolkes som et rumfang. Fordelen ved den automatiske XPR-væskedispenser til laboratorier er, at når man laver en opløsning med en ønsket koncentration, kan den præcise mængde væske tilsættes iht. den faktiske doserede mængde materiale, hvilket resulterer i meget præcise opløsninger.
En analysevægts eller analytisk vægts kapacitet er den største vægt, der kan vejes på vægten, dvs. vejekapaciteten. Når man skal vælge en analysevægt, skal man nøje overveje den maksimale vægt, man kan få brug for at veje, medregnet vægten af tarabeholderen. En 200-grams analysevægt er et populært valg, som gør det muligt at veje små prøver i relativt store beholdere. For yderligere oplysninger henvises til nedenstående spørgsmål.
Den mest udbredte kapacitet til analysevægte eller analytiske vægte er 200 g, men der findes også mange modeller med kapaciteter på 100 g og 300 g. METTLER TOLEDOs analysevægte fås med kapaciteter fra 52 g og op til 520 g. De ekstra gram i kapaciteterne har til formål at tage højde for brugen af en tarabeholder. En analysevægt defineres imidlertid ud fra dens læsbarhed, som skal være 4 decimaler eller derover. På METTLER TOLEDOs analysevægte angiver cifrene i modelnavnet kapaciteten, og sidste ciffer angiver antallet af decimaler i læsbarheden. XPR205 er f.eks. en 200-grams analysevægt (i praksis 220 g) med en læsbarhed på 5 decimaler (0,01 mg), mens MS104TS er en 100-grams analysevægt (i praksis 120 g) med en læsbarhed på 4 decimaler (0,1 mg).
Bogstavet C i modelnavnet XPR226CDR angiver, at det er en komparatoranalysevægt. XPR226CDR er en højtydende analysevægt, som udmærker sig ved sin særdeles høje nøjagtighed. Det er det foretrukne instrument til massemåling med høj præcision på massebestemmelseslaboratorier og hos udbydere af vægtkalibreringsservice. Ved disse anvendelser sammenlignes vægte med referencelodder, hvilket er grunden til, at de kaldes komparatorvægte. Men de kan også bruges som analysevægte til anvendelser, hvor der er brug for en høj grad af nøjagtighed.
En 5-decimalers vægt er en analysevægt eller analytisk vægt med en læsbarhed på 5 decimaler. Udtrykket "5-cifret vægt" ses også brugt. Fem decimaler svarer til 0,00001 g eller 0,01 mg og kaldes skaladelingen, d. Det er den mindste masseforskel, der kan registreres, men det må ikke forveksles med den mindste mængde, der kan vejes nøjagtigt (læs mere herom under spørgsmålet "Hvad er analysevægtens minimumsvægt?"). Bemærk også, at alle vægtbestemmelser er kendetegnet ved en vis usikkerhed, der som regel er større end skaladelingen. En 5-decimalers vægt kan bruges til de samme ting som enhver anden analysevægt, men den er særlig velegnet til anvendelser, hvor endnu mindre prøver skal vejes, og der er brug for høj nøjagtighed.
Den maksimale mængde materiale, der kan vejes på en analysevægt eller analytisk vægt, bestemmes af vægtens kapacitet. METTLER TOLEDOs analysevægte fås med kapaciteter fra 52 g op til 520 g. Alle vores analysevægte konstrueres med overbelastningsbeskyttelse for at beskytte den følsomme vejecelle mod at blive ødelagt, hvis noget tabes ned på vægten, eller der anbringes noget på den, som er for tungt. Der gives en advarsel, hvis den maksimale belastning overskrides. Den mindste mængde, der kan vejes på en analysevægt, afhænger af en række faktorer, herunder den ønskede procestolerance/nøjagtighed. Se mere under spørgsmålet "Hvad er analysevægtens minimumsvægt?"
Vaterpasset i en analysevægt er typisk en lille glaskuppel, der findes et eller andet sted på vægten, og som indeholder væske og en luftboble. Analysevægtens vaterpas bruges til at anbringe vægten i vater. Det er vigtigt, at analysevægten står i vater, for at sikre, at resultaterne er nøjagtige. En analysevægt er et præcisionsinstrument, som er beregnet til at blive brugt, mens den står i vater, så vejecellen kan registrere den fulde vægt af de genstande, der anbringes på den. Hvis analysevægten ikke står i vater, vil den målte værdi afvige fra den sande værdi med en faktor, som er proportional til kvadratet på den vinkel, som vægten hælder med. Når man kigger ned på vægtens vaterpas, skal boblen være i centrum. Hvis boblen ikke er i centrum, kan vægten justeres ved at dreje på dens ben, indtil boblen befinder sig i centrum.
METTLER TOLEDOs Excellence- og Advanced-analysevægte er udstyret med grafisk vejledning i at anbringe vægtene i vater, som viser, hvilken fod der skal drejes i hvilken retning, og hvor meget, så det er nemt at få vægten perfekt i vater på et øjeblik. Mange af vores analysevægte er ikke engang udstyret med et fysisk vaterpas længere.
På de fleste af METTLER TOLEDOs analysevægte finder du vaterpasset forrest på vægten i nærheden af displayet. På ældre modeller af analysevægte befinder vaterpasset sig på højre side mod vægtens bagside. Men mange af vores nyere modeller af analysevægte er udstyret med elektronisk vaterpas, og brugeren vejledes i at stille vægten i vater på displayet, så der ikke længere er brug for et fysisk vaterpas.
![]() |
Analysevægte og analytiske vægte kan deles op i analysevægte og mikroanalysevægte. En analysevægt skal pr. definition have en læsbarhed på mindst 4 decimaler (0,1 mg eller derunder). Analysevægte gør det muligt at veje små mængder i relativt store beholdere. METTLER TOLEDOs mikrovægte har en læsbarhed på 6 decimaler (0,001 mg eller 1 µg), og på grund af vejecellens højere følsomhed er de udstyret med en ekstra, indre trækafskærmning og derfor en mindre hængende vejeplade. Med kapaciteter på 32 g og 52 g har disse vægte også mindre kapaciteter end analysevægte.
Nogle gange ser man mikrovægte kategoriseret sammen med analysevægte. METTLER TOLEDO klassificerer dem imidlertid hver for sig pga. kombinationen af højere læsbarhed på mindst 6 decimaler (1 µg), en kapacitet på blot nogle få gram og forskellene i vægtenes opbygning. Disse vægte benyttes typisk til anvendelser, hvor der er behov for særdeles høj nøjagtighed, og hvor de mængder, der vejes, er meget små, f.eks. ved vejning af partikulært stof på filtre og ædelmetalanalyser.
METTLER TOLEDO tilbyder et bredt udvalg af vægte:
For at sikre, at du vælger den korrekte vægt til din anvendelse, har METTLER TOLEDO udviklet den globale vejestandard Good Weighing Practice™ (GWP®). Vores gratis service GWP® Recommendation kan hjælpe dig med at vælge den rette vægt, som opfylder de krav til procesnøjagtighed og behov, som netop din anvendelse stiller.
En digital analysevægt er et moderne elektronisk instrument, der behandler signalet fra vægtmålingen digitalt/elektronisk. Digitale analysevægte har et digitalt display, hvor resultatet vises med tal, i modsætning til en analog vægt, hvor resultatet aflæses ved placeringen af en nål i forhold til en skala. Resultatet på et digitalt display er utvetydigt, mens der kan opstå subjektive aflæsningsfejl, når man aflæser en analog skala. Med en analog skala er det til gengæld muligt at bestemme måleværdierne i brøkdele af skalaintervaller. Det mindst mulige spring på en digital analysevægt eller en analog vægt kaldes skaladelingen, d.
Skaladelingen, d, er det mindst mulige spring på en måleskala. På en analysevægt svarer d til vægtens læsbarhed, hvilket er den mindste vægtforskel, der kan bestemmes. Det må ikke forveksles med vægtens minimumsvægt. Verifikationsskaladelingen, e, er relevant for analysevægte, der er godkendt til erhvervsmæssig brug, og vedrører det maksimale antal decimaler, der kan bruges til vægtresultater i forbindelse med direkte salgstransaktioner. Hvis e = d, kan vægten i forbindelse med en direkte salgstransaktion eksempelvis gives med vægtens læsbarhed. Så hvis d er 0,001 g, kan alle vejeresultater gives med 3 decimaler. Hvis e = 10d, og d = 0,001 g, kan vejeresultater kun gives med 2 decimaler, dvs. 0,001 g x 10. I dette tilfælde kan man se det tredje decimal i vejeresultatet i parentes, dvs. 2,67(3) g, på analysevægtens display.