Udvalg af vægte og vejeinstrumenter
Sådan finder man et instrument, der egner sig til formålet
METTLER TOLEDO tilbyder et stort udvalg af vægte af høj kvalitet. Men hvilken passer bedst til jeres tilsigtede formål?
Vi kan hjælpe jer med at vælge den rette vægt ved at finde et instrument, hvis ydeevne og egenskaber passer til jeres krav, ved hjælp af vores service GWP® Recommendation. Servicen er gratis, skræddersyet til jeres behov og nem at anvende, og den giver jer den sikkerhed, I har brug for, før I træffer en købsbeslutning.
Hvorfor er det en god idé? En vægt eller et vejeinstrument, der er egnet til formålet, vil hjælpe jer med at sikre ensartet kvalitet, reducere omkostningerne og opretholde overensstemmelse med de givne krav.




Nøglefaktorer for at vælge den rette vægt eller det rigtige vejeinstrument
Hvilke spørgsmål skal besvares for at finde den perfekte vægt til jer? GWP® Recommendation tager følgende i betragtning:
- Maksimumvægt: Den maksimale vægt, I har brug for at veje (inkl. beholderens taravægt)
- Mindste nettovægt: Den mindste vægt, I har brug for at veje (ekskl. beholderens taravægt)
- Vejetolerance og bestemmelser: Den acceptable vejefejl angivet som ± procent, ofte baseret på standarder og/eller bestemmelser (f.eks. godkendelse til erhvervsmæssig brug, ISO osv.)
- Sikkerhedsfaktor: Tager omgivelserne og eksterne påvirkninger af vejeinstrumentet i betragtning (f.eks. vibrationer, træk, antal operatører osv.)
Jeres lokale repræsentant fra METTLER TOLEDO kan hjælpe jer med at besvare disse spørgsmål.
Det kan du få ud af dokumentet om valg af vægt
GWP® Recommendation giver dig garanti for, at den valgte vægt er egnet til det tilsigtede formål og vil levere den nøjagtighed og ydeevne, du har brug for. Det auditsikre dokument om valg af vægt indeholder:
- Al information og alle krav (jeres og den anbefalede vægts)
- Servicer, der vil bidrage til at holde vejeinstrumentet i topform
- Anbefalede vægtlodder til rutinetestning
- Og meget mere!




Sådan vedligeholder I jeres nye vægt eller vejeinstrument
Har du fundet den perfekte vægt? Tillykke! Lad os nu se på, hvordan I skal vedligeholde vægten gennem dens levetid.
- Installation: For det første skal laboratorievægte og industrivægte installeres korrekt.
- Forebyggende vedligeholdelse: Regelmæssig vedligeholdelse af laboratorievægte og industrivægte forebygger nedbrud og forlænger udstyrets levetid.
- Kalibrering: Under rutinemæssig brug skal vægte kalibreres regelmæssigt.
- Rutinetestning: Mellem kalibreringerne kontrollerer brugeren ydeevnen ved hjælp af rutinetestning.
Få mere at vide
Kvalificeringsservice sikrer en god start
Vidste du, at selv den mindste forglemmelse under konfigureringen kan føre til vejefejl? Vores installations- og kvalificeringsservice sikrer, at din laboratorievægt eller industrielle vægt lever op til jeres proceskrav fra dag ét. Læs mere
Jeres individuelle kalibreringscertifikat
Ved du, om jeres vejeresultater ikke kun er nøjagtige, men nøjagtige nok til jer? Find den vægtkalibrering og tolerancevurdering, der er den rette til jeres processer. Læs mere
Jeres individuelle kvalitetssikringsplan
Har du brug for hjælp med at fastlægge den rette kalibreringshyppighed og plan for rutinetestning? Lad os hjælpe med kvalitetssikringsplaner, der er skræddersyet til jeres vægte, for at sikre, at I løbende får den nøjagtighed, I har brug for. Læs mere
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvad er en vejetolerance? Hvordan bestemmer jeg min vejetolerance?
Hvilken nøjagtighed kræves der for at sikre kvaliteten af dine vejeopgaver? Og hvilket plus/minus-interval for resultaterne ville stadig være acceptabelt i forhold til kvalitet og myndighedskrav? Svarene på disse spørgsmål bestemmer din vejetolerance.
Vejetolerancer kan afhænge af faktorer som udgifter til materialer, relevante bestemmelser, sikkerhedsovervejelser i forbindelse med vejefejl, miljømæssige konsekvenser af fejlagtige målinger og andre ting. Et eksempel: 100 kg vejet med et +/- på 1 kg svarer til en vejetolerance på 1 %. Typiske tolerancer ligger i intervallet fra 0,1 % til 5 %.
Se videoen, og få mere at vide om vejetolerancer!
2. Hvad er en sikkerhedsfaktor? Hvordan finder jeg ud af, hvilken sikkerhedsfaktor jeg skal anvende?
En sikkerhedsfaktor sikrer pålidelige resultater. Den tager eksterne påvirkninger som vibrationer, træk, operatører osv. i betragtning. Under normale og stabile forhold anbefaler METTLER TOLEDO en sikkerhedsfaktor på mindst 2 til laboratoriebrug og 3 til industrielle anvendelser. Under ustabile vejeforhold (f.eks. ved brug af stinkskab eller i et barskt produktionsmiljø) bør der anvendes en højere sikkerhedsfaktor.
Se videoen, og bliv klogere på sikkerhedsfaktorer og på, hvilken sikkerhedsfaktor der er den rette for dig!
3. Hvilke dokumenter og oplysninger får jeg ud af en GWP® Recommendation?
Vores gratis service GWP® Recommendation vil producere en rapport indeholdende:
- jeres konkrete detaljer og krav
- et instrument, der opfylder jeres behov
- bekræftelse af, at instrumentet lever op til jeres nøjagtighedskrav.
En GWP® Recommendation-opsummeringsrapport sammenligner flere instrumenter.
Bemærk, at instrumentets faktiske ydeevne på brugsstedet først kan bekræftes ved kalibrering, når det er installeret.
Få mere at vide: installation af laboratorievægte
4. Er en GWP® Recommendation vigtig, hvis jeg ikke arbejder i en reguleret branche (f.eks. i medicinalindustrien eller i biotekbranchen)?
Uanset branche betragtes vejning som et kritisk kontrolpunkt i mange vejeprocesser i laboratorier og i industrien. Processen har indflydelse på kvaliteten og kan forårsage spild, omarbejde og overfyldning.
Det er vigtigt at være særlig opmærksom på vejning, idet der ofte finder vejning sted i starten af værdikæden. Enhver fejl i vejefasen kan blive forstørret i nedstrøms analyse eller forarbejdning.
GWP® Recommendation hjælper med at eliminere denne risiko ved at finde den vægt, der passer til netop jeres specifikke behov og krav.
5. Jeg har et unikt vejebehov. Kan en GWP® Recommendation stadig hjælpe mig?
GWP® Recommendation er det direkte resultat af din samtale med vores vejeeksperter Hjælp os med at forstå, hvad og hvordan du vejer, så vil vi præsentere dig for den bedste løsning – dokumenteret i GWP® Recommendation-rapporten.