Hvad er forskellen mellem Raman- og FTIR-spektroskopi?

Raman-spektroskopi giver information om intra- og intermolekylære vibrationer. Førstnævnte giver et spektrum, der er karakteristisk for de specifikke vibrationer af atomer i et molekyle og er værdifuldt til at identificere et stof, form og molekylær rygradskonfiguration for at nævne nogle få. Sidstnævnte giver information om lavere frekvenstilstande, som afspejler krystalgitterstruktur og polymorf form.

Infrarød spektroskopis største værdi ligger i dens evne til at undersøge "fingeraftryksområdet" af spektret, hvor intramolekylære vibrationer er veldefinerede og meget karakteristiske for bindingen af atomer.

Et praktisk eksempel på differentiering for disse to teknologier er undersøgelsen af en krystallisationsproces, hvor Raman analyserer faste krystalformer, og IR måler opløsningsfaseegenskaberne såsom overmætning.

Læs mere om Raman vs IR.

Hvad er forskellene mellem Raman- og FTIR-instrumenter?

Instrumenteringen og grænsefladen til stikprøven for disse to teknikker er ens i tilgang, men forskellige i detaljerne.

Raman-spektrometre bruger en laser som kilde (typisk synlig eller nær-IR), hvorimod IR-spektrometre typisk anvender en sort kropsradiator (såsom en glødebjælke) til at levere energi i midt-IR-regionen.

Læs mere om forskellene mellem Raman- og FTIR-instrumenter.

Hvordan vælger jeg mellem Raman- og IR-spektrometre?

Selvom FTIR- og Raman-spektrometre ofte er udskiftelige og giver komplementær information, er der praktiske forskelle, der påvirker, hvilken der er optimal. De fleste molekylære symmetrier vil tillade både FTIR- og Raman-aktivitet. I et molekyle, der indeholder et center for inversion, er IR-bånd og Raman-bånd gensidigt udelukkende (dvs. bindingen vil enten være Raman-aktiv eller IR-aktiv, men den vil ikke være begge dele).

En generel regel er, at funktionelle grupper, der har store ændringer i dipoler, er stærke i IR, hvorimod funktionelle grupper, der har svage dipolændringer eller har en høj grad af symmetri og ingen nettodipolændring, vil blive bedre set i Raman-spektre.

Vælg ReactIR, når:

  • Reaktioner, hvor reaktanter, reagenser, opløsningsmidler og reaktionsarter fluorescerer
  • Bindinger med stærke dipolforandringer er vigtige, f.eks. C=O, O–H, N=O
  • Reaktioner, hvor reagenser og reaktanter er i lav koncentration
  • Reaktioner, hvor opløsningsmiddelbånd er stærke i Raman og kan oversvømme nøgleartssignaler
  • Reaktioner, hvor mellemprodukter, der dannes, er IR-aktive
  • Få mere at vide om ReactIR

Vælg ReactRaman, når:

  • Undersøgelse af kulstofbindinger i alifatiske og aromatiske ringe er af primær interesse
  • Obligationer, der er svære at se i FTIR (f.eks. O–O, S–H, C=S, N=N, C=C osv.)
  • Undersøgelse af partikler i opløsning er vigtig (f.eks. polymorfisme)
  • Lavere frekvenstilstande er vigtige (f.eks. metal-ilt)
  • Reaktioner, hvor observation gennem et reaktionsvindue er lettere og sikrere (f.eks. højtrykskatalytiske reaktioner, polymerisationer)
  • Undersøgelse af lavfrekvente gittertilstande er af interesse
  • Undersøgelse af reaktionsinitiering, endepunkt og produktstabilitet af bifasiske og kolloide reaktioner
  • Få mere at vide om ReactRaman

Jeg vil gerne...
Har du brug for hjælp?
Vi er her for at besvare dine spørgsmål.