Selvom FTIR- og Raman-spektrometre ofte er udskiftelige og giver komplementær information, er der praktiske forskelle, der påvirker, hvilken der er optimal. De fleste molekylære symmetrier vil tillade både FTIR- og Raman-aktivitet. I et molekyle, der indeholder et center for inversion, er IR-bånd og Raman-bånd gensidigt udelukkende (dvs. bindingen vil enten være Raman-aktiv eller IR-aktiv, men den vil ikke være begge dele).
En generel regel er, at funktionelle grupper, der har store ændringer i dipoler, er stærke i IR, hvorimod funktionelle grupper, der har svage dipolændringer eller har en høj grad af symmetri og ingen nettodipolændring, vil blive bedre set i Raman-spektre.
Vælg ReactIR, når:
- Reaktioner, hvor reaktanter, reagenser, opløsningsmidler og reaktionsarter fluorescerer
- Bindinger med stærke dipolforandringer er vigtige, f.eks. C=O, O–H, N=O
- Reaktioner, hvor reagenser og reaktanter er i lav koncentration
- Reaktioner, hvor opløsningsmiddelbånd er stærke i Raman og kan oversvømme nøgleartssignaler
- Reaktioner, hvor mellemprodukter, der dannes, er IR-aktive
- Få mere at vide om ReactIR
Vælg ReactRaman, når:
- Undersøgelse af kulstofbindinger i alifatiske og aromatiske ringe er af primær interesse
- Obligationer, der er svære at se i FTIR (f.eks. O–O, S–H, C=S, N=N, C=C osv.)
- Undersøgelse af partikler i opløsning er vigtig (f.eks. polymorfisme)
- Lavere frekvenstilstande er vigtige (f.eks. metal-ilt)
- Reaktioner, hvor observation gennem et reaktionsvindue er lettere og sikrere (f.eks. højtrykskatalytiske reaktioner, polymerisationer)
- Undersøgelse af lavfrekvente gittertilstande er af interesse
- Undersøgelse af reaktionsinitiering, endepunkt og produktstabilitet af bifasiske og kolloide reaktioner
- Få mere at vide om ReactRaman