Need assistance?
Our team is here to achieve your goals. Speak with our experts.
Anmod om tilbud

Hvilke udfordringer står man over for i forbindelse med inspektion af dåser?

Metaldåser har traditionelt set vist sig at være mere udfordrende at inspicere end beholdere bestående af materialer med lavere massefylde, eftersom selve emballagematerialet absorberer en større mængde af røntgenstrålerne. Den største udfordring i forbindelse med inspektion af metaldåser er at opdage små fysiske kontaminanter, der befinder sig tæt på dåsernes bund eller sider, især hvis dåsen har langsstriber. Trækringe kan også påvirke følsomheden.

Ud over selve dåsen skaber produktionsmiljøet og fremstillingskravene yderligere udfordringer for inspektionen såsom:

  • Samtidig kontrol af påfyldningsniveauer og detektering af kontaminanter
  • Effektiv frasortering af dåser uden at bule dem
  • Frasortering af flere på hinanden følgende, afvigende produkter
  • Nøjagtig fjernelse af defekte produkter ved høje hastigheder

METTLER TOLEDO Safeline tilbyder et udvalg af røntgeninspektionsløsninger til metaldåser, der sikrer, at alle fysiske kontaminanter bliver opdaget, samtidig med at der udføres kvalitetskontroller, som giver garanti for sikkerheden af fødevarerne i dåserne.

Relevant indhold:

Hvilken løsning anbefaler METTLER TOLEDO til inspektion af metaldåser?

METTLER TOLEDO tilbyder en række røntgensystemer til inspektion af metaldåser med enten enkelt eller dobbelt stråle, der sikrer optimal detektering af kontaminanter.

Et røntgensystem med lodret stråle kan anvendes til inspektion af små dåser med trækring, eftersom deres højde som regel er lavere end deres længde og bredde. Det betyder, at man opnår den bedste detekteringsfølsomhed ved at inspicere denne type dåser gennem det lodrette tværsnit.

Systemer med vandrette stråler anvendes primært til inspektion af dåser, der er højere, end de er brede. For at overvinde vanskelige anvendelsesområder tilbyder METTLER TOLEDO et røntgensystem med dobbelt stråle, som undersøger hver dåse to gange. Gennemlysningerne sker fra forskellige vinkler, hvilket øger det område inde i beholderen, der er omfattet af inspektionen, og sandsynligheden for, at eventuelle fremmedlegemer opdages.

Relevant indhold:

Kan røntgeninspektionssystemer følge med høje produktionshastigheder?

METTLER TOLEDOs Safeline-røntgensystemer er konstrueret til at inspicere og frasortere dåser med meget høj nøjagtighed ved høje linjehastigheder, hvilket betyder, at de ikke vil forårsage flaskehalse. Desuden kan frasorteringsmekanismer, der fungerer sammen med systemerne, fjerne produkter indeholdende fremmedlegemer eller defekte produkter fra produktionslinjen uden at reducere hastigheden eller effektiviteten.

Hvor mange pakker i minuttet (Packs Per Minute, PPM) kan man inspicere?

Røntgeninspektionssystemer kan fungere ved linjehastigheder på op til 1.200 PPM afhængig af anvendelsesområde. Det omfatter en højhastigheds-frasorteringsenhed, der sørger for hurtig fjernelse af defekte produkter.

Relevant indhold:

Hvad kan røntgensystemer undersøge metaldåser for?

METTLER TOLEDOs Safeline-røntgensystemer kan inspicere metaldåser for fysiske kontaminanter, herunder metal, glas, mineralsten, forkalket knogle og plast med høj tæthed. Desuden kan røntgensystemer til konserves samtidig gennemføre en række kontroller af produktintegriteten for at sikre ensartet produktkvalitet og fødevaresikkerheden. Disse omfatter:

  • Overvågning af påfyldningsniveauer
  • Identificering af manglende eller ødelagte produkter, f.eks. måleskeer i dåser med babymad
  • Måling af masse
  • Detektion af bulede dåser

Relevant indhold:

Hvor nemt er det at integrere et røntgensystem på min eksisterende produktionslinje?

Røntgensystemer til fødevarer på dåse er nemme at integrere i en eksisterende linje, eftersom de er særdeles fleksible og kan tilpasses hver enkelt kundes krav. Det minimerer nedetiden i forbindelse med installation. De nyeste røntgensystemer med enkelt eller dobbelt stråle har indbyggede transportører, som gør det endnu lettere at integrere dem på produktionslinjen.

Er det dyrt at servicere røntgensystemer?

En serviceaftale bør indgå i købet af ethvert røntgensystem. Regelmæssig vedligeholdelse af et røntgensystem, herunder ydelsesverificering, vil sikre, at det fungerer optimalt. Derved forhindres problemer med fødevaresikkerheden. Forebyggende vedligeholdelse hjælper producenter med at forhindre nedetid som følge af uventet vedligeholdelsesarbejde.

Alle røntgengeneratorer af typen X3000 fra METTLER TOLEDO leveres med fem års garanti, hvis der samtidig indgås en serviceaftale. Når producenter beskytter den mest værdifulde del af røntgenapparatet, får de sikkerhed for, at oppetiden i deres produktion maksimeres.

Relevant indhold: