Inspektion af bulkfødevarer med røntgen | Bulkinspektion af korn og nødder
Anmod om tilbud

Hvilke bulkflow-produkter kan inspiceres med Safeline-røntgensystemer fra METTLER TOLEDO?

Røntgensystemer til bulkflow-produkter sikrer uovertruffen detektering af fysiske kontaminanter i forskellige produkttyper som våde og tørre produkter og produkter i løs vægt, før de emballeres eller tilsættes som ingrediens til et slutprodukt. Typiske anvendelsesområder omfatter korn, nødder, ekstruderede snacks, frosne og tørrede frugter, grøntsager og bælgfrugter. 

Relevant indhold:

Hvordan tilfører man bedst et produkt til et røntgeninspektionssystem til bulkfødevarer?

Det er meget vigtigt, hvordan produkterne føres igennem et bulkflow-system. Det kan enten ske via en tragt, et vibrerende transportørindløb eller en transportør i starten af produktionslinjen, For at garantere ensartede detekteringspræstationer anbefales det at lade produktet køre gennem røntgensystemet i en jævn dybde.

Hvilke fordele er der ved røntgeninspektion?

Ved brug af røntgeninspektionsteknologi til bulkvarer er detekteringsniveauerne for fysiske kontaminanter typisk bedre i produktionsprocessens tidlige faser, hvor strømmen af uforarbejdede bulkvarer ikke er nær så dyb og har en mere ensartet (homogen) tekstur end i den lukkede salgsklare emballage.

I fødevareindustrien kan der være stor risiko for kontaminering i indkommende råvarer i bulk. Ved at inspicere disse produkter med røntgenteknologi, når de ankommer til fabrikken, kan den kvalitet, som underleverandørerne leverer, kontrolleres.

Når risikoen for kontaminanter elimineres så tidligt i produktionsprocessen som muligt, minimeres produktspild og produktionsomkostningerne. Tab af tilført merværdi til produktet i form af forarbejdning og emballering af fødevarerne undgås, og forarbejdningsudstyret beskyttes mod potentielle skader forårsaget af en sten eller et stykke metal, der ikke er opdaget.

Hvilke frasorteringsenheder anvendes der normalt til jeres bulksystemer?

Flerbaneskovle er en mulighed, der er velegnet til en bred vifte af bulkprodukter og gennemløbshastigheder. I stedet for at frasortere produkt i hele transportørens bredde giver flerbaneskovle mulighed for at frasortere en meget mindre mængde af bulkfødevaren, hvilket minimerer produktspild, reducerer omkostningerne og forbedrer produktiviteten.

Relevant indhold:

Hvilke hygiejneegenskaber fås til røntgeninspektionssystemer til bulkvarer?

Hældende overflader og buede kanter minimerer forekomsten af bakteriefælder og tillader vand at løbe af systemet, hvilket muliggør hurtig og effektiv rengøring med minimal nedetid. IP69-klassificering er standard på alle røntgenløsninger til bulkvarer fra METTLER TOLEDO, hvilket betyder, at de er velegnede til miljøer med krav om højtryksrensning.

Relevant indhold:

Hvordan transporteres produktet gennem røntgensystemet til bulkvarer?

Et trugformet bånd anbefales til inspektion af bulkfødevarer, og en række faktorer skal tages i betragtning ved valg af bæltemateriale. I forbindelse med bulkflow, hvor uemballeret produkt i løs vægt, der flyder frit, kommer i direkte kontakt med transportøren og/eller kantskinner, skal transportørmaterialerne leve op til FDA's bestemmelser og EU's direktiver.

Hvilke gennemløbshastigheder kan der opnås?

Det er muligt at opnå høje gennemløbshastigheder på op til 14.000 kg i timen (afhængigt af produktets massefylde og lagtykkelse). Det betyder, at bulksystemerne kan fungere ved kundernes eksisterende linjehastigheder, så høje produktionsniveauer kan opretholdes.

Hvor på produktionslinjen er det bedst at indsætte et røntgeninspektionssystem til bulkvarer?

HACCP-processen (Hazard Analysis and Critical Control Points) er den sikreste metode til at sikre, at produkter ikke indeholder kontaminanter. Producenter bør gennemgå deres produktionsproces og identificere risici for produktsikkerheden. På de steder, hvor der identificeres en risiko for fysisk kontaminering, bør der etableres et kritisk kontrolpunkt (Critical Control Point, CCP). I mange tilfælde kan det være tidligt i produktionsprocessen, hvor kontaminanter kan identificeres og fjernes, før der tilføres merværdi til produktet. Under andre omstændigheder kan det være mere praktisk at foretage inspektionen i slutningen af processen, før produktet forlader fabrikken.

Er det dyrt at servicere røntgensystemer?

En serviceaftale bør indgå i købet af ethvert røntgensystem. Regelmæssig vedligeholdelse af et røntgensystem, herunder ydelsesverificering, vil sikre, at det fungerer optimalt. Derved forhindres problemer med fødevaresikkerheden. Forebyggende vedligeholdelse hjælper producenter med at forhindre nedetid som følge af uventet vedligeholdelsesarbejde.

Alle røntgengeneratorer af typen X3000 fra METTLER TOLEDO leveres med fem års garanti, hvis der samtidig indgås en serviceaftale. Når producenter beskytter den mest værdifulde del af røntgenapparatet, får de sikkerhed for, at oppetiden i deres produktion maksimeres.

Relevant indhold: