Typen af produkt, linjens layout eller den tilgængelige plads kan nogle gange være årsag til, at en standardmodel af en checkvejer ikke er velegnet til en konkret producents behov. I det tilfælde kan vores team af erfarne ingeniører udvikle en checkvejer, der opfylder producentens behov, enten ved at udarbejde et specialtilpasset system eller gennem et samarbejde med en OEM-producent om en fælles løsning.

Specialtilpassede checkvejere
Til anvendelser, der falder uden for standarderne, med unik software og mekaniske krav
Løsninger til udfordrende anvendelser

Ekspertise inden for software
Vores checkvejersoftware forbedres løbende, og når vores kunder henvender sig med unikke anmodninger, er vi altid villige til at tilføje nye funktioner, der kan gøre driften mere effektiv eller lettere at gennemføre. Vi har f.eks. implementeret farvede knapper på anmodning af en kunde. Tanken var at gøre det nemmere for operatørerne at navigere i softwaren og dermed reducere brugerfejl.

Førende producenter sætter deres lid til os
Vi indgår i partnerskaber med førende producenter i fødevare- og lægemiddelindustrien og andre brancher om at levere specialtilpassede løsninger, der tager hånd om deres konkrete behov for kvalitetskontrol. Vi har f.eks. samarbejdet med Kuchenmeister, et førende tysk bageri, om at levere en kontrolvejningsløsning, der verificerer, at mængden af dej i den konkrete kageform er korrekt.

Integrerede systemer til feedbackkontrol
Et andet unikt system blev udviklet i samarbejde med Behringer Eisele, som producerer automatiske stålsave til brug i smedeindustrien. Disse checkvejere verificerer vægten af store stykker udskåret stål for at bekræfte, at de udskæres i den rette længde.

Tilvalg til produkthåndtering
En af de vigtigste parametre for at få et nøjagtigt vejeresultat er ofte afstanden mellem og placeringen af produkter, idet de bevæger sig hen over vejeoverfladen. Overførslen af produkter med usædvanlige faconer eller produkter, der har en tendens til at forskyde sig, når de bevæger sig, til og fra checkvejeren kræver særlige overvejelser. Vi tilbyder en lang række produkthåndteringsmekanismer, der kan hjælpe med at stabilisere og placere produkter korrekt, idet de passerer checkvejeren, herunder stjernehjul og timerskruer.





