Brix-måling bestemmer indholdet af ren saccharose i prøver og er ikke kun en velkendt anvendelse i føde- og drikkevareindustrien, men også i det kemiske segment. Graden Brix er repræsenteret ved følgende ligning:
1 grad Brix (°Bx) = 1 g saccharose / 100 g opløsning
Men gælder det for alle slags prøver? Er 12 °Bx i appelsinjuice lig med 12 g sukker?
I praksis ikke nødvendigvis. Brix-skalaen bruges til at måle sukkerindholdet i stoffer som læskedrikke, frugtsaft og tomatkoncentrater samt produkter som skæreolie, som meget ofte er langt fra rene saccharose/vand-opløsninger. Det har ført til en del forvirring, især når man sammenligner resultater opnået med forskellige måleteknikker (hydrometer, pyknometer, refraktometer, digital densitetsmåler).
På denne side får du vigtig viden om Brix og andre relaterede skalaer, der bruges til bestemmelse af sukkerindhold.





















