Need assistance?
Our team is here to achieve your goals. Speak with our experts.
Case Study

Giersch producerer god smag og høj kvalitet

Case Study

Med banebrydende teknologi

Giersch GmbH & Co. KG i Westerkappeln producerer kød og pølser i højeste kvalitet. Pølser og stegt eller grillet kød bearbejdes efter de højeste sikkerhedsstandarder ved hjælp af den nyeste teknologi. Virksomheden prioriterer produkternes smag og kvalitet meget højt. Den høje kvalitet, der kendetegner Giersch, bygger på den produktsikkerhed, som METTLER TOLEDO Safelines metaldetektionsteknologi leverer.

"Eftersom vi ønsker at give vores kunder gennemtestede produkter af høj kvalitet, har vi gennem en årrække benyttet Mettler-Toledo Safeline-metaldetektorer," forklarer Oliver Giersch, som er administrerende direktør for Giersch GmbH & Co. KG. Virksomheden benytter allerede avancerede metaldetektorteknologi til sine uemballerede produkter: Et HDS Pipeline-system sørger for, at det førsteklasses kød, der bruges i pølserne, er frit for metalkontaminering efter vakuumpåfyldningen. Højfrekvensteknologien i metaldetektorsystemet kan registrere selv de mindste metalstykker såsom tynde metaltråde, spidser af skæreredskaber og metalspåner. Hvis HDS Pipeline-systemet registrerer en metalkontaminant, sender det et signal til vakuumpåfylderen, og produktionen standses. Operatøren får desuden et visuelt signal, og det kontaminerede kød fjernes fra produktionslinjen

Klik på den grønne knap herunder for at downloade hele casen.

Pølseproducenten foretager batchskifte op til syv gange om dagen for at kunne tilbyde sine kunder et bredt udvalg af produkter. HDS Pipeline-systemet kan behandle hele produktudvalget med samme højfølsomhedsindstilling. Det sparer både tid og penge for Giersch, hver gang der foretages et produktbatchskifte, fordi produktionen af den nye batch kan startes op med det samme, uden at man behøver at nulstille udstyret.

Giersch tilføjer at "ud over den nemme opstilling og betjening er vi også imponerede over hvor godt HDS Pipeline-systemet fungerer sammen med vakuum-påfyldningssystemet." Fremragende mekanisk integritet, nem installation og rengøring hører også med til systemets fordele.

Giersch installerer også Mettler-Toledo Safeline inline-metaldetektorer for yderligere inspektion af emballerede pølser. Denne løsning til metaldetektion benytter ligeledes højfrekvensteknologi, som straks registrerer selv de mindste metalstykker, herunder både jernholdige og ikke-jernholdige metaller samt rustfrit stål.

Når den registrerer en metalkontaminering, udløser metaldetektoren et alarmsignal og standser produktionslinjen. Produktet fjernes manuelt fra produktionslinjen.

Begge disse løsninger til metaldetektion fra Mettler-Toledo Safeline er altafgørende elementer i kvalitetskontrollen i denne IFS-certificerede virksomhed. Den dobbelte analyse af produkterne på vigtige kontrolpunkter forebygger kostbare tilbagekaldelser af produkter, og beskytter Giersch-mærkets omdømme.