Typiske arbejdsgange til at forberede prøver og standarder til kromatografisk analyse

At skifte til gravimetrisk fremstilling af opløsninger

 USP 41 og 1251 kapitler om vægte

USP 41 og 1251 kapitler om vægte

Sikre overholdelse af den seneste revision 2025 / 2026

Lær mere

Udfordringer i workflowet ved prøve- og standardforberedelse til kromatografiske analyser

Løsninger til at gøre prøve- og standardforberedelse hurtigere til dine kromatografiske analyser

Sådan opgraderer du dine arbejdsgange i 4 trin

Udforsk mere indhold

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kromatografi?

Kromatografiske teknikker bruges til at adskille blandinger i deres bestanddele, så hver del kan analyseres separat.

Højtydende væskekromatografi (HPLC) kan bruges til at udtrække enkelte komponenter fra en opløsning. Komponenter i en blanding adskilles eller eluerer med HPLC på forskellige tidspunkter. Eluaterne fra HPLC-kolonnen føres derefter ind i forskellige detektorer, som danner en top på en graf i forhold til deres koncentration, efterhånden som de eluerer fra kolonnen. Den mest almindelige type detektor er et ultraviolet-synligt spektrometer, da de fleste af de stoffer, der almindeligvis undersøges med HPLC, især lægemidler, udviser UV-absorption.

Gaskromatografi (GC) udfører samme funktion som væskekromatografi, men bruges til flygtige blandinger. Den mest alsidige detektor til gaskromatografi, med egenskaber til både spor-quantitativ og entydig kvalitativ information, er massespektrometeret. Flammeionisationsdetektoren (FID) er den mest populære detektor til organiske dampe.

Hvad er almindelige termer, der bruges i kromatografi, og hvad betyder de?

Ordliste over almindelige termer inden for kromatografi:

  • Kromatografi ꟷ Analytisk laboratorieteknik til at adskille en blanding i dens komponenter. Blandingen opløses i gas eller væske, kaldet den mobile fase, som fører den gennem et system (en kolonne, et kapillarrør, en plade eller en film), hvorpå et materiale, kaldet den stationære fase, er fastgjort.
  • HPLC ꟷ High-Performance Liquid Chromatography (tidligere High-Pressure Liquid Chromatography)
  • UPLC ꟷ Ultra Performance Liquid Chromatography
  • GC ꟷ Gas Chromatography
  • Chromatography Detector ꟷ Mass Spectrometry (detektor, et massespektrometer adskiller ioner eller molekyler i henhold til deres masse-til-ladnings-forhold)
  • MS ꟷ Mass Spectrometry (detektor, et massespektrometer adskiller ioner eller molekyler i henhold til deres masse-til-ladnings-forhold)
  • FID ꟷ Flame Ionization Detector, ofte brugt i GC (detektion af ioner dannet under forbrænding af organiske forbindelser i en hydrogenflamme)
  • CDS ꟷ Chromatography Data System
  • Sample Preparation ꟷ Forberedelse af prøver til enhver analyse (bruges ofte som en generel betegnelse for alle prøver, der skal analyseres, inkl. standarder, blanke osv.)
  • Standard Preparation ꟷ Forberedelse af kalibreringsstandarder til analyse

Hvad er tendenserne for at forbedre kromatografi?

I de senere år er der blevet brugt meget tid på at forbedre analytisk hastighed, opløsning og automation samt på at udvikle og forbedre analyseinstrumenter. En af de største flaskehalse i processen er dog fortsat prøve- og standardforberedelse. Det er ikke usædvanligt, at to tredjedele af analysetiden bruges på dette procestrin. Kromatografer søger derfor bedre teknikker til prøveforberedelse for at forbedre analysehastighed og nøjagtighed. De søger hurtigere, mere omkostningseffektive procedurer samt let anvendelige, bekvemme og sikrere metoder. En anden tendens er den øgede brug af mindre prøvemængder. Hurtigere eller automatiseret prøveforberedelse kan reducere analysetiden og øge gennemløbet, samtidig med at prøvestørrelserne reduceres. Intelligente grænseflader og smarte softwareløsninger fremskynder processen yderligere og muliggør fejlfri databehandling og omfattende rapportgenerering.

Hvad er den mest anvendte teknik til prøveforberedelse?

Vejning er naturligvis den mest anvendte teknik til enhver prøveforberedelse, da næsten alle kvantitative analysemetoder kræver måling af prøvens vægt. Men mange andre forberedelsesteknikker anvendes i analytiske laboratorier, såsom fortynding, filtrering, pipettering, inddampning, koncentrering, ekstraktion, centrifugering, tørring, pH-justering, formaling, fordøjelse og mere.

Hvad er en referencestandard?

Referencestandarder bruges til at identificere eller bestemme koncentrationen af et analytt i en prøve med ukendt koncentration. Referencestandarden fremstilles med en kendt koncentration, så den ukendte prøve kan sammenlignes med den for at bestemme den faktiske prøvekonsentration.

Hvordan kan jeg gøre mit arbejdsflow til prøve- og standardforberedelse til kromatografiske analyser hurtigere og mere effektivt?

Brugen af automatiseringssystemer, som automatiske pulver- og væskedoseringssystemer eller systemer til væskehåndtering, kan i høj grad forbedre gennemløbet i processerne til prøve- og standardforberedelse.

Jeg vil gerne...
Har du brug for hjælp?
Vi er her for at besvare dine spørgsmål.