Instrument til måling af tørstofindhold

Vælg dit spørgsmål

1. Hvad er en fugtanalysator?
2. Hvordan fungerer en fugtanalysator?
3. Hvad er princippet om tab ved tørring?
4. Hvordan opvarmes prøven?
5. Hvad er forskellen mellem halogenteknologi og infrarød teknologi?
6. Hvem anvender fugtanalysatorer?
7. Hvad er fugt?
8. Er fugt det samme som vand?
9. Hvad er den officielle metode til bestemmelse af fugtindhold?
10. Vi skal følge standardmetoden. Kan vi i så fald stadig anvende en fugtanalysator?
11. Hvordan adskiller resultaterne i fugtanalysatoren sig fra standardmetoden?
12. Hvad er en metode i forbindelse med en fugtanalysator?
13. Hvorfor skal jeg lave metodeudvikling?
14. Hvordan udvikler jeg en metode med min fugtanalysator til mit specifikke stof?
15. Hvad er prøveforberedelse, og hvorfor er det vigtigt?
16. Hvilken prøvestørrelse anbefales?
17. Kan jeg bestemme fugtindholdet i plast?
18. Hvordan måles fugtindholdet i fødevarer?
19. Hvordan skal jeg kontrollere en fugtanalysator, og hvilke dele omfatter det?
20. Hvad er forskellen på kontrol og justering? Hvad er kalibrering?
21. Hvor tit skal jeg kontrollere min fugtanalysator?

2. Hvordan fungerer en fugtanalysator?

Halogen-fugtanalysatoren fungerer ud fra det termogravimetriske princip, ofte kaldet princippet om tab ved tørring. Fugtanalysatoren består af to enheder: en vejeenhed og en tørreenhed. For at måle fugtindholdet bestemmes prøvens startvægt, hvorefter et halogenvarmelegeme opvarmer og tørrer prøven, mens den integrerede vægt kontinuerligt måler prøvens vægt. Når prøven ikke længere taber vægt, slår instrumentet fra, og fugtindholdet beregnes. Det totale vægttab bruges til at beregne fugtindholdet.

3. Hvad er princippet om tab ved tørring?

LOD står for "loss on drying" (tab ved tørring). De fleste standardmetoder er tørringstabmetoder. Tørringstab er en metode, der bestemmer fugtindholdet i en prøve ved at analysere vægttabet af prøven efter opvarmning. Vægttabet fortolkes som tab af fugt i prøven. Når al fugt er tabt i prøven, ændrer prøvens vægt sig ikke mere. Fugtindholdet i en prøve beregnes derefter ved at sammenligne prøvens startvægt med den tørrede eller afsluttende prøvevægt.

6. Hvem anvender fugtanalysatorer?

Den officielle metode til bestemmelse af fugtindhold er tørreovnen. I dag bruger mange kunder en fugtanalysator, fordi de ønsker en meget hurtig metode til bedømmelse af fugtindhold. Fugtanalysatorer bruges i mange brancher, såsom kemisk industri, fødevare-, lægemiddel- og plastindustri. Bestemmelse af fugtindhold i fødevarer er af særlig betydning, da fugtindholdet påvirker produktets kvalitet og holdbarhed.

7. Hvad er fugt?

Fugt er alt, der fordamper ved opvarmning ("tab ved tørring"). Udover vand omfatter det analyserede fugtindhold fedtstoffer, alkohol og opløsningsmidler.

8. Er fugt det samme som vand?

Nej, men det to begreber blandes ofte sammen. Fugt er alt, der fordamper ved opvarmning. Vand er specifikt vandmolekylet (H₂0). For at bestemme vandindholdet er det bedst at anvende en Karl Fischer-titrator.

10. Vi skal følge standardmetoden. Kan vi i så fald stadig anvende en fugtanalysator?

Mange produktionsbestemmelser kræver, at der anvendes en standardmetode. Det accepteres imidlertid, hvis man kan bevise, at tørreovnen og fugtanalysatoren giver samme resultat. Mange kunder i denne situation udfører med jævne mellemrum parallelle bestemmelser af fugtindholdet i en prøve ved hjælp af både standardmetoden og fugtanalysatoren for at kontrollere resultatet.

11. Hvordan adskiller resultaterne i fugtanalysatoren sig fra standardmetoden?

Der skal udvikles en metode for fugtanalysatoren, der giver samme fugtindhold som den officielle metode. METTLER TOLEDO har udviklet metoder for sine fugtanalysatorer, der dækker et meget stort udvalg af prøvematerialer fra forskellige brancher. Disse metoder sammenlignes med og svarer til resultaterne af den officielle tørreovnsmetode.

• Søg i vores applikationsdatabase: Fugtanalysator
  

12. Hvad er en metode i forbindelse med en fugtanalysator?

En fugtanalysemetode beskriver, hvordan fugtindholdet i en specifik prøve analyseres ved hjælp af en fugtanalysator. Dette omfatter metodeparametre (tørreprogram, tørretemperatur, slukningskriterie, prøvevægt, starttilstand, visningstilstand) samt prøveforberedelse (f.eks. findeling) og prøveapplikation (f.eks. brug af glasfiberfilter).

13. Hvorfor skal jeg lave metodeudvikling?

Hvert enkelt stof kræver en egnet metode, for at fugtindholdet kan bestemmes nøjagtigt og pålideligt. Enten ønsker man at opnå samme resultat med fugtanalysatoren som med referencemetoden (typisk tørreovnen) eller – hvis man ikke har en referencemetode – at få reproducerbare resultater.

14. Hvordan udvikler jeg en metode med min fugtanalysator til mit specifikke stof?

Der er to muligheder for metodeudvikling: Primært – hvis man har en referencemetode og referenceværdi – er målet at opnå samme resultat for fugtindholdet med fugtanalysatoren. Sekundært, hvis man ikke har en referencemetode, skal man finde en metode, der giver reproducerbare resultater og ikke brænder prøven. Ved begge muligheder er det nødvendigt at modificere metodeparametrene for at få det ønskede resultat. Typisk er tørretemperaturen det vigtigste parameter, der skal justeres.

16. Hvilken prøvestørrelse anbefales?

Typisk er 3 til 5 g en god prøvestørrelse, der gør det muligt at dække hele pladen med et tyndt og jævnt lag og samtidig give repeterbare og hurtige resultater. For prøver med meget lavt fugtindhold (<1 %) anbefaler vi at bruge større prøvemasse for at reducere den relative fejlmargin (f.eks. 30 g for plastgranulat), selv om det kræver længere måletid. Vi anbefaler ikke at bruge mindre end 1 g prøvemateriale, da det ikke tillader jævn fordeling og ikke giver god repeterbarhed. For at sikre den bedste repeterbarhed anbefaler vi altid at bruge samme prøvemasse (± 0,1 g).

20. Hvad er forskellen på kontrol og justering? Hvad er kalibrering?

Kontrol er bestemmelse af afvigelsen mellem den målte værdi og den faktiske værdi, uden at der foretages nogen ændringer. Justering er kontrol samt udførelse af ændringer (korrigerende handlinger), for at måleredskabet bliver korrekt. Kalibrering bruges ofte som en beskrivelse af enten kontrol eller justering, men det kan være uklart, hvilken af handlingerne, brugeren rent faktisk mener. Det er grunden til, at vi skelner mellem kontrol og justering, så det er tydeligt, hvad handlingen indebærer. Når det gælder fugtanalysatoren, er det for eksempel vigtigt at kalibrere (kontrollere) og justere varmeenheden med jævne mellemrum.

21. Hvor tit skal jeg kontrollere min fugtanalysator?

Fugtanalysatoren bør kontrolleres, hver gang den installeres eller bliver flyttet, og med jævne mellemrum. Den regelmæssige kontrolfrekvens afhænger af den individuelle procesrisiko. Risikoen afhænger af faktorer såsom processens vigtighed, prøvens temperaturfølsomhed og kundens reguleringsniveau.