Need assistance?
Our team is here to achieve your goals. Speak with our experts.

Instrumenter til termisk analyse

Maksimal ydeevne med innovativ teknologi

Termisk analyse består af en gruppe teknikker, der måler fysiske eller kemiske egenskaber ved en prøve som en funktion af temperatur eller tid. De giver laboratorier værdifulde resultater og ny information i forbindelse med kvalitetssikring og -kontrol, proces- og produktudvikling samt forskning. METTLER TOLEDO Excellence-instrumenter til termisk analyse giver dig mulighed for at karakterisere prøvematerialer over et meget stort temperaturinterval.

Ring for tilbud
View Results ()
Filter ()

Tilføj 1 eller 2 flere produkter for at sammenligne
43 27 08 00
Ring service

Læs mere om vores serviceydelser – skræddersyet til dit udstyr

Ifølge International Confederation for Thermal Analysis and Calorimetry (ICTAC) omfatter termisk analyse en gruppe af teknikker, hvor en fysisk egenskab ved et stof måles som funktion af temperaturen, idet stoffet underkastes et kontrolleret temperaturprogram.

Driftstid
Support & Reparation
Ydelse
Vedligeholdelse & Optimering
Overensstemmelse
Kalibrering & Kvalitet
Expertise
Træning og Rådgivning
Thermal Analysis eNewsletter

FAQs

Hvad er differentiel scanningskalorimetri?

Differentiel scanningskalorimetri (DSC) er den mest anvendte teknik til termisk analyse. DSC måler entalpiændringer i prøver som følge af ændringer i de fysiske og kemiske egenskaber som en funktion af temperatur eller tid. Vores DSC-instrument er den ideelle termiske analysator til karakterisering af termiske effekter som glasovergang (Tg), smelteadfærd, krystallisering, hærdningsadfærd, polymorfisme, reaktionskinetik, termisk historik, stabilitet, fordampning og varmefylde.

 

Hvad er termogravimetrisk analyse?

Termogravimetri (TGA) er en teknik, der måler vægtændringen i en prøve over tid, idet den varmes op, afkøles eller holdes ved konstant temperatur. Metoden bruges primært til at karakterisere materialer, hvad angår deres sammensætning. Vores TGA-instrument er særdeles praktisk i forbindelse med bestemmelse af termisk stabilitet, nedbrydningskinetik, kvantitativ indholdsanalyse, adsorption/desorption, bestemmelse af curie-punkter og fordampning. Tilføjelsen af en EGA-teknik (Evolved Gas Analysis) hjælper med at identificere nedbrydningsprodukter, opløsningsmidler og solvater.

 

Hvad er termomekanisk analyse?

Termomekanisk analyse (TMA) anvendes til at måle dimensionsændringer i et materiale som funktion af temperaturen. Termisk udvidelse og effekter som blødgøring, krystallisering og fast til fast-overgange bestemmer de potentielle anvendelsesmuligheder for et materiale og giver vigtige oplysninger om dets sammensætning.

 

Hvad er dynamisk mekanisk analyse?

Dynamisk mekanisk analyse (DMA) anvendes til at måle et materiales mekaniske og viskoelastiske egenskaber som funktion af temperatur, tid og frekvens, mens det udsættes for oscillerende belastning. Afhængig af måletilstand og prøvens geometri bestemmer DMA enten forskydningsmodul (G) eller Youngs modul (E). Et DMA-instrument kan bestemme den viskoelastiske adfærd, glasovergang, dæmpningsadfærd, faseovergange, afspændingsegenskaber, geldannelse, mekanisk modul og blødgøring for materialer.

 

Hvad er termooptisk analyse?

Termooptisk analyse (TOA) er en effektiv metode, som er bredt anvendt til visuelle undersøgelser af alle former for termiske overgange. TOA kan enten være et mikroskop fastgjort til et DSC-instrument eller termisk mikroskopisystem.

 

Hvordan supplerer de termiske analyseteknikker hinanden?

Alle termiske analysatorer kan fortælle dig en hel del om et materiales egenskaber, men nogle gange kan resultaterne og evalueringen være tvetydig ved brug af en enkelt teknik. I den situation kan det hjælpe med at udarbejde et komplet billede af et materiales egenskaber at have mere end én termisk analysator. Ved at kombinere data om massetab fra et TGA-instrument med information om varmestrøm fra et DSC-instrument kan man eksempelvis bedre identificere en termisk effekt end ved at benytte et enkeltstående system. Alle METTLER TOLEDOs termiske analysesystemer kan benytte den effektive STARe-software, så analyser udført med forskellige teknikker nemt kan kombineres og sammenlignes.