Jernbanevægte
Coupled-in-Motion Railroad System
VKR208/VKR211
7360 Truck and Rail Combo Scale

Hvad er en jernbanevægt?

En jernbanevægt er en type vejeudstyr, som anvendes til at bestemme vægten af jernbanevogne og deres indhold. Disse vægte placeres typisk på jernbanespor og består af et eller flere sæt platformvægte, der passer til toghjul. Jernbanevægte kan anvendes til en række formål som udregning af transportafgifter, bestemmelse af vægten af varer, som skal transporteres, og efterlevelse af bestemmelser vedrørende vægtgrænser og sikkerhedsstandarder.

Hvilke typer jernbanevægte findes der?

METTLER TOLEDO tilbyder et udvalg af jernbanevægtløsninger afhængigt af anvendelsesområde:

Statiske jernbanevægte – til vejning af jernbanevogne, der holder stille. Fordelen er den gennemprøvede styrke i deres strukturelle konstruktion, som er perfekt til krævende anvendelser. De byder også på gennemprøvet holdbarhed og lang levetid. Takket være kvalitetsmaterialer og de bedste produktionsprocesser er disse jernbanevægte kendt for langvarig ydeevne.

Jernbanevægte til sammenkoblede vogne i bevægelse – til vejning af jernbanevogne, mens de bevæger sig hen over en del af et jernbanespor. Denne type vægte tilbyder den højeste effektivitet i forbindelse med vejning af jernbanevogne. Samtidig er de robuste nok til at kunne klare kraftige belastninger og udfordrende miljøer år efter år.

Ombyggede jernbanevægte – renovering af ældre vægte ved at tilføje det sidste nye inden for køretøjsvejeteknologier, der eliminerer problemer og forlænger vægtens levetid. Denne løsning hjælper med at sætte en stopper for hyppige driftsafbrydelser og høje reparationsomkostninger. Blandt andre fordele kan nævnes højere nøjagtighed og dermed en mere profitabel vægt.

Kombinerede jernbane-/lastvognsvægte – til virksomheder, der har brug for både en lastvognsvægt og en jernbanevægt. I stedet for at have hver løsning for sig, hvilket kan kræve meget plads, giver vores kombinationsvægte mulighed for at have en enkelt løsning til bulkvejning. Det giver den største alsidighed og sparer plads og penge at bruge den samme vægt til at veje forskellige typer af køretøjer. De byder også på overlegen styrke og er konstrueret til at klare forskellige tilkørselssteder for forskellige typer køretøjer.

Hvad er vejning af sammenkoblede jernbanevogne i bevægelse?

Vejning af sammenkoblede jernbanevogne i bevægelse kaldes også CIM-vejning efter det engelske udtryk "coupled-in-motion weighing" og er en vejeproces, der anvendes til at bestemme vægten af jernbanevogne, mens de kører. Metoden involverer brugen af specialiserede sensorer og software, som nøjagtigt kan måle den dynamiske kraft, der udøves på jernbanesporene, idet vognene passerer hen over dem. I modsætning til traditionelle statiske vejemetoder, som kræver, at vognene holder stille og er frakoblet fra hinanden, giver vejning af sammenkoblede jernbanevogne i bevægelse mulighed for at veje hele toget i én samlet, løbende proces. Det kan give betydelige tidsbesparelser og løfte effektiviteten, især på travle sporterræner og andre travle transportcentraler. Desuden betragtes CIM-vejning generelt som mere sikker end statisk vejning, fordi vognene ikke skal frakobles for at kunne vejes. Vejning af sammenkoblede jernbanevogne i bevægelse er udbredt i brancher som f.eks. minedrift, landbrug og transport for at sikre nøjagtige vejninger og overholdelse af sikkerheds- og lovkrav.

Hvad bruges kombinerede lastvogns- og jernbanevægte til?

Formålet med en kombineret lastvogns- og jernbanevægt er at udføre nøjagtige vejninger af såvel lastvogne som jernbanevogne. Disse vægte er beregnet til at kunne håndtere de unikke krav ved begge typer køretøj og leverer nøjagtige vejninger i forbindelse med en række forskellige formål. En af de primære årsager til at veje lastvogne og togvogne er at sikre efterlevelse af vægtbestemmelser. Køretøjer med overlæs kan beskadige veje og broer og udgøre en sikkerhedsrisiko for chaufførerne og andre trafikanter. Vejning af køretøjer hjælper også med at forhindre produkttab og skader og er med til at sikre fair prissætning og fakturering af transportopgaver. Kombinerede lastvogns- og jernbanevægte kan også anvendes til at følge med i lagerbeholdningen og produktionen og optimere planlægning af transporter. De kan endvidere bidrage til at afsløre svindel, f.eks. når lastvogne eller togvogne kun er delvist læssede, men der opkræves for et helt vognlæs. Samlet set spiller kombinerede lastvogns- og jernbanevægte en vigtig rolle for transport- og logistikbranchen ved at levere nøjagtige vejninger af både lastvogne og jernbanevogne, hvilket bidrager til at sikre efterlevelse af bestemmelser og optimere driften med henblik på større effektivitet og omkostningsbesparelser.