
Smykkevægte
Guld- og diamantvægte til nøjagtig vejning af smykker
En smykkevægt er et instrument, der er udviklet til at foretage nøjagtige vejninger af diamanter, ædelstene, guld, sølv og andre ædelmetaller. Vores smykkevægte er fremstillet af kvalitetsmaterialer og har indbygget overbelastningsbeskyttelse, der sikrer, at de leverer pålidelige resultater de næste mange år. Smarte funktioner forenkler den daglige opgave med at veje smykker, mens vores batteridrevne modeller er som skabt til at løse dine vejebehov, når du er på farten. Du kan endda nemt tilslutte en printer eller et ekstra display til vægten.
Advantages of METTLER TOLEDO's Jewelry Scales

Praktiske anvendelser
Alle vægte er udstyret med indbyggede vejefunktioner, der er skræddersyet specielt til vejning af smykker, f.eks. måling af densitet med henblik på at bestemme gulds renhed og sammentælling til udregning af samlet vægt af flere ædelsten.

Godkendt til erhvervsmæssig brug
Næsten alle vores smykkevægte er godkendt iht. OIML, NTEP osv. (de tilgængelige modeller varierer afhængigt af land).

Bredt udvalg af tilbehør
Nemme tilslutningsmuligheder gør det nemt at tilføje en printer, et ekstra display eller endda en computer. Alt vores tilbehør er bagud- og fremadkompatibelt.

Globalt servicenetværk
METTLER TOLEDO tilbyder et bredt udvalg af servicer rettet mod driftssikkerhed, ydeevne, regelefterlevelse og træning, som kan hjælpe dig med at opnå de bedst mulige præstationer og samtidig forbedre effektiviteten og produktiviteten.

Displays fremstillet til smykker
Det omhyggeligt vinklede display er nemt at aflæse, fordi det forhindrer de refleksioner, der kan opstå i skarpt, kraftigt lys. Med et ekstra display kan dine kunder straks se den målte vægt.

Stabil og robust
Takket være holdbare kvalitetsmaterialer sker der ikke noget med din smykkevægt, og den bliver stående, hvor den skal, på disken, selv hvis nogen kommer til at støde ind i den. Den robuste konstruktion sikrer vægtens lange levetid og dermed et godt afkast på investeringen.
Læs mere om vores servicer – skræddersyet til dit udstyr
Vi yder support og service til dit måleudstyr i hele dets levetid. Fra installation over forebyggende vedligeholdelse og kalibrering til reparation.
Ofte stillede spørgsmål om smykkevægte
- Hvor længe vil jeg kunne få reservedele til min nye smykkevægt?
- Hvilken læsbarhed anbefales til vægte til vejning af guld og til vejning af sølv?
- Hvordan skal jeg rengøre min smykkevægt?
- Hvad er forskellen mellem karat, når man vejer guld, og karat (ses i denne forbindelse nogle gange stavet "carat"), når man vejer diamanter?
- Hvilken type vægt er bedst til vejning af diamanter og andre ædelstene?
- Hvor tit skal min smykkevægt rekalibreres?
- Hvad er d-værdien, og hvad er e-værdien? Hvad betyder det, når man taler om, at e=d eller e=10d?
- Min smykkevægt har en læsbarhed på 0,01 g. Betyder det, at jeg kan veje genstande med en vægt på ned til 0,01 g?
- Hvordan finder jeg ud af, om jeg har brug for en smykkevægt, der er godkendt til erhvervsmæssig brug, eller en almindelig smykkevægt?
- Hvad er forskellen mellem en smykkevægt og en laboratorievægt?
- Er en smykkevægt, der er godkendt til erhvervsmæssig brug, mere præcis end en almindelig smykkevægt?
Hvor længe vil jeg kunne få reservedele til min nye smykkevægt?
Reservedele til smykkevægte vil være let tilgængelige når som helst. Hvis produktionen af en bestemt smykkevægt ophører, vil der være adgang til reservedele i yderligere tre år efter produktionsstoppet.
Hvilken læsbarhed anbefales til vægte til vejning af guld og til vejning af sølv?
Til vejning af guld anbefales en smykkevægt med en læsbarhed på 0,01 g. Til vejning af sølv anbefales en smykkevægt med en læsbarhed på 0,1 g/1 g.
Hvordan skal jeg rengøre min smykkevægt?
Almindelig støv og snavs på din smykkevægt kan tørres af med en fugtig klud. Mere grundig rengøring kan foretages ved hjælp af isopropanol/ætanol (70%). Acetone anbefales ikke. Du kan finde flere oplysninger om rengøring af vægten i vores vejledning i rengøring af vægte.
Hvad er forskellen mellem karat, når man vejer guld, og karat (ses i denne forbindelse nogle gange stavet "carat"), når man vejer diamanter?
Når man vejer guld, angiver antallet af karat (kt.) guldets renhed, hvor 24 karat guld er helt rent guld. Ved vejning af diamanter er karat (ct.) en vægtenhed. 1 ct. svarer til 200 mg.
Hvilken type vægt er bedst til vejning af diamanter og andre ædelstene?
METTLER TOLEDOs karatvægte er den perfekte løsning til vejning af diamanter og ædelstene, da de tilbyder den højere læsbarhed, som er nødvendig ved vejning af små genstande. For at optimere brugervenligheden er vejeenheden også som standard indstillet til karat.
Hvor tit skal min smykkevægt rekalibreres?
Du skal verificere din smykkevægts ydeevne regelmæssigt ved hjælp af et referencelod for at kontrollere, om den skal rekalibreres. Desuden bør en smykkevægt altid rekalibreres, når den flyttes til en ny placering.
Hvad er d-værdien, og hvad er e-værdien? Hvad betyder det, når man taler om, at e=d eller e=10d?
d er den mindste vægtforskel, som en vægt kan vise.
e er det mindste interval på en vægt, der må bruges i forbindelse med erhvervsmæssig brug.
Hvis en vægt f.eks. har en d-værdi på 0,001 g, leverer den vejeresultater med 3 decimaler. Hvis e=d, kan vægten bruges til måling af vægt med 3 decimaler (0,001 g) i forbindelse med erhvervsmæssig brug. Hvis e=10d, må vægten kun bruges til måling af vægt med en præcision på 10 x 0,001 g, dvs. 0,01 g, i forbindelse med erhvervsmæssig brug.
Min smykkevægt har en læsbarhed på 0,01 g. Betyder det, at jeg kan veje genstande med en vægt på ned til 0,01 g?
Nej. Det er vigtigt ikke at forveksle en vægts læsbarhed med den minimumsvægt, der kan vejes nøjagtigt på vægten. Minimumsvægten definerer vægten af den letteste genstand, der kan vejes, hvor de ønskede nøjagtighedskrav stadig opfyldes. Din smykkevægts minimumsvægt bestemmes, når den installeres, og kontrolleres, hver gang vægten rekalibreres. I det følgende dokument kan du finde de typiske minimumsvægtværdier, du kan forvente for hver smykkevægt.
Hvordan finder jeg ud af, om jeg har brug for en smykkevægt, der er godkendt til erhvervsmæssig brug, eller en almindelig smykkevægt?
De juridiske krav til vejeudstyr varierer fra land til land. Det er derfor vigtigt at undersøge de lokale krav i det område, hvor du driver virksomhed.
Hvad er forskellen mellem en smykkevægt og en laboratorievægt?
Smykkevægte er udstyret med særlig software, som opfylder behovene i smykkeindustrien. De er f.eks. udstyret med særlige vejeenheder.
Er en smykkevægt, der er godkendt til erhvervsmæssig brug, mere præcis end en almindelig smykkevægt?
Nej, alle vores smykkevægte har samme kendte METTLER TOLEDO-kvalitet og -nøjagtighed. Vægte, der er godkendt til erhvervsmæssig brug, gennemgår ekstra testning og udstyres med en forsegling, der garanterer mod manipulation, under produktionen.