Need assistance?
Our team is here to achieve your goals. Speak with our experts.

Klippan Lady Open valgte METTLER TOLEDO til korrekt indvejning

Ved brydekonkurrencer er det vigtigt, at alle deltagere vejes korrekt, og at det går hurtigt og glat, så konkurrenceplanlægningen ikke forstyrres. Dette er ikke mindst tilfældet, når der er 223 deltagere fra 25 nationer. Med vægte og printere fra METTLER TOLEDO gik det som en leg.

Case Study

Ved brydekonkurrencer er det vigtigt, at alle deltagere vejes korrekt, og at det går hurtigt og glat, så konkurrenceplanlægningen ikke forstyrres. Dette er ikke mindst tilfældet, når der er 223 deltagere fra 25 nationer. Med vægte og printere fra METTLER TOLEDO gik det som en leg.

Klippan Lady Open, som er en brydekonkurrence for kvindelige seniorer, juniorer og kadetter fra hele verden, løb af stablen i Klippan 19.-21. februar 2016.

– Da vægtklasserne ligger meget tæt på hinanden, er det yderst vigtigt, at indvejningen forløber korrekt, og at den er nøjagtig. Ved hjælp af vægte og printere fra METTLER TOLEDO gik det hele enkelt og glat, og etiketter med vægt, tid og dato blev udskrevet uden problemer, siger Olle Svensson, konkurrenceleder fra Klippan Bryderklub.

Klippan Lady Open er en af verdens største kvindekonkurrencer og er blevet arrangeret af Klippans Bryderklub siden 1995. METTLER TOLEDO er blevet valgt som vejeudstyr siden 2016.

Efter et par magre år – i fjor havde Sverige ikke en eneste finalist – blev det i år til to hjemmesejre i Klippan Lady Open. Søstrene Sofia og Johanna Mattsson viste, at OL-formen er på vej, og selvom de havde travlt med at blive klar til OL, var det tydeligt, at de var meget glade for at vinde konkurrencerne.

Sofia Mattsson var seedet som et af Sveriges allerstørste medaljehåb forud for sommerens olympiske lege i Rio. Efter VM-sølv forrige år blev hun seedet som nummer to i verden, og hun skuffede ikke med indsatsen i Lady Open.

Ved OL skuffede hun heller ikke og fik en bronzemedalje.

Storesøsteren Johanna Mattsson, var mindst lige så glad efter sin finalekamp i 58 kilo-klassen. Mon ikke Johanna imponerede allermest under den afsluttende runde, hvor russeren Ovcharova fik smæk med det overbevisende resultat 13-5 i en livlig kamp.

Præcis som sin lillesøster deltog Johanna Mattsson også i OL, men blev stoppet allerede i første runde.

Indtil videre er det ikke METTLER TOLEDO, som står for vejningen ved OL, men hvem ved, måske ved de næste olympiske lege i Tokyo 2020.