Ren luft anerkendes af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som en grundlæggende forudsætning for menneskers sundhed og trivsel. Verden over driver stadig strengere emissionslovgivning behovet for mere følsomme, nøjagtige og reproducerbare teknikker til måling af partikelformigt materiale (PM). Myndighederne kræver nu emissionsprøvning ikke kun for traditionelle udstødningsforurenende stoffer, men i stigende grad også for ikke-udstødningsrelaterede emissioner såsom partikler fra bremseafslidning. Dette har øget betydningen af gravimetriske filtervejingsmetoder, højtydende mikrovægte og akkrediterede laboratorieprocesser.
I USA reguleres emissionsprøvning for motorer og køretøjer primært af US EPA 40 CFR Part 1065 – Engine-Testing Procedures, som angiver detaljerede krav til systemer til prøvetagning af partikler, filterkonditionering, vejningsmiljøer, instrumentydelse, kalibrering og gravimetrisk PM-analyse. Derudover fastlægger 40 CFR Part 50 de nationale grænseværdier for omgivende luftkvalitet (NAAQS), herunder EPA PM2.5 Federal Reference Method (FRM), som bruges til overvågning af omgivende luft.
I Europa reguleres emissions- og luftkvalitetsovervågning af en kombination af lovgivning og standarder. Den nyligt vedtagne forordning (EU) 2024/1257 (Euro 7) indfører nye krav til køretøjers emissioner, herunder partikeludledning fra bremser og dækafslidning, mens EN 12341 (udgivet nationalt som BS EN 12341 og DIN EN 12341) definerer reference-gravimetrimetoden til måling af koncentrationer af PM10 og PM2.5 i omgivende luft.
Bilindustrien er fortsat en betydelig kilde til luftforurenende stoffer, herunder kulilte (CO), kulbrinter (HC), kvælstofoxider (NOx), partikelformigt materiale (PM) og drivhusgasser (GHG). For at dokumentere overholdelse skal producenter gennemføre emissionsprøvning i henhold til anerkendte internationale standarder og regulatoriske procedurer. Disse henviser i stigende grad til præcise gravimetriske måleteknikker (se tabellen nedenfor) og laboratoriekvalitetssystemer som ISO/IEC 17025 og ISO 14065, hvilket sikrer, at resultaterne er sporbare, gentagelige og egnede til regulatorisk certificering.
Gravimetrisk filtervejning forbliver den mest anvendte metode til bestemmelse af partikelmasse. Disse standarder definerer krav til filtermaterialer, konditioneringsperioder, miljøkontrol i vejerrummet, elektrostatisk neutralisering, vægtens ydeevne, sporbarhed og kvalitetssikring. Efterhånden som emissionsgrænserne fortsat sænkes, og efterbehandlingsteknologierne bliver stadig mere effektive, skal laboratorier kunne måle stadig mindre mængder partikelformigt materiale med sikkerhed og reproducerbarhed.