Stort fremskridt inden for analytisk måling - METTLER TOLEDO

Stort fremskridt inden for analytisk måling

Stort fremskridt inden for analytisk måling
Stort fremskridt inden for analytisk måling

Hovedmonterede temperaturtransmittere har i årtier fundet anvendelse i produktionen af sukker, stivelse og gær. For at kalibrere analytiske sensorer skal man imidlertid bruge en transmitter med taster og et display, hvilket har forhindret brugen af den hovedmonterede transmitter til analytiske sensorer – før nu!

Anlæg, der producerer sukker, stivelse og gær, har mange måleinstrumenter, hvoraf de fleste er nogle, man glemmer, ligeså snart man har monteret dem. Man lægger ikke mærke til dem takket være deres upåfaldende design, og fordi de ikke har en lokal brugergrænseflade.

Analytiske sensorer kræver på den anden side en transmitter, der er stor nok til at have taster og et display, da de ofte skal kalibreres. METTLER TOLEDO trodser denne konvention. METTLER TOLEDOs nye M100 er verdens første transmitter til analytisk måling, hvis kompakte design er baseret på hovedmonterede transmittere.

Intelligens er nøglen
Takket være METTLER TOLEDOs effektive Intelligent Sensor Management (ISM®)-teknologi er kombinationen af hovedmonteret transmitter/sensor blevet anvendt på analytiske parametre. Denne nye tilgang har gjort det muligt for METTLER TOLEDO at levere en løsning til måling af pH/ORP, ledeevne og ilt, som har en meget lille bundflade og er utrolig nem at håndtere.

Plug and Measure betyder, at der ikke er brug for et display
Dette store fremskridt inden for instrumenter til brug i marken er mulig, fordi ISM gør det muligt at kalibrere sensorer væk fra selve processen, f.eks. på et værksted. Kalibrerede sensorer kan derefter hurtigt udskiftes i marken. Denne funktion, der kaldes Plug and Measure, betyder, at opstart af målepunkter er hurtig og fejlfri og kan udføres uden særlige forkundskaber. Takket være Plug and Measure har M100 ikke brug for en lokal grænseflade.

Integreret sikkerhed
Den nye serie transmittere med to ledninger er beregnet til brug i fødevarebranchen, lægemiddelindustrien og den kemiske industri. Den har integreret sikkerhed, så den kan anvendes i farlige områder.

Online sensordiagnostik
Via HART®-protokollen gør M100 det ikke alene muligt at konfigurere transmittere, men også at integrere ISM's avancerede værktøjer til sensordiagnostik, såsom Dynamic Lifetime Indicator og Adaptive Calibration Timer, således at der leveres data om sensorers tilstand i realtid. Disse værktøjer gør det muligt at forudsige vedligeholdelsesbehov, hvilket er med til at sikre anlæggets drift, målepunkternes pålidelighed, processernes effektivitet og sikkerheden.

Serien understøtter alle vigtige redskaber til aktivstyring såsom AMS (Emerson), PDM (Siemens) og den åbne standard FDT/DTM, hvilket sikrer den bredest mulige kompatibilitet og fjernadgang til sensordiagnostik.

Thank you for visiting www.mt.com. We have tried to optimize your experience while on the site, but we noticed that you are using an older version of a web browser. We would like to let you know that some features on the site may not be available or may not work as nicely as they would on a newer browser version. If you would like to take full advantage of the site, please update your web browser to help improve your experience while browsing www.mt.com.