Pressemeddelelse| Ny T60 hjælper med kvalitetskontrol og sporbarhed

Pressemeddelelse: Ny T60 hjælper med kvalitetskontrol og sporbarhed

Ny T60 Integrated 360-serie reducerer omkostninger og kompleksitet på flydende farmaceutiske emballagelinjer

METTLER TOLEDO PCE har lanceret T60 Integrated 360-serien af løsninger for sterilisering og aggregering af flasker og hætteglas i den farmaceutiske sektor. Løsningen giver farmaceutiske producenter et 360° billede af et stort udvalg af runde beholdere. Dette gør det muligt for dem at aflæse og kontrollere små produkt- eller serialiseringskoder, som er trykt direkte på flasken eller på de påsatte etiketter. T60 Integrated 360-serien kontrollerer også, at alle koder er maskinlæsbare, hvilket sikrer, at der ikke er udtværinger, fejltryk eller kvalitetsproblemer på etiketten. Ved at være i stand til at trykke produktkoder direkte på flasker og hætteglas i stedet for kartonemballage, vil producenterne spare tid og penge gennem færre etiketteringsprocesser og færre systemer, der kræver vedligeholdelse.

T60 Integrated 360-serien tilbyder to applikationer:

T63 Integrated 360-steriliseringen – Denne løsning kan sterilisere direkte på den påsatte etiket i stedet for den traditionelle ‘label-on-web’-applikation. Den kontrollerer også indholdet og etiketkvaliteten for defekter såsom udtværinger eller skæve etiketter for at sikre produktpræsentation i topkvalitet, hvilket medfører, at kun godkendt produktserialisering bliver registreret på databaser.

T65 Integrated 360-aggregering – Leverer aggregering ved at opnå det fulde 360°-billede af produkter på transportbåndet til endelig indsættelse i sekundære kasser og æsker, mens de eksisterende metoder kræver ekstra behandling til top-down-trykning af hjælpekoder til flaske og hætteglas.

For kritiske track & trace-farmaceutiske anvendelser giver T60 Integrated 360-serien en række sporbarhedsapplikationer (serialisering eller aggregering) for forskellige flaskestørrelser, fra 10 mm til 110 mm i diameter.

Implementering af disse systemer vil give farmaceutiske virksomheder en række vigtige fordele. Systemerne er kompakte og kan integreres over eksisterende emballeringstransportbånd, hvilket minimerer forstyrrelser. De giver en ekstra linje af kvalitetskontrol med kodeverifikationsfunktioner, hvilket sikrer, at fejl opfanges tidligt og hjælper med at undgå potentielle produkttilbagekaldelser.

Markedet bevæger sig i stigende grad mod flydende farmaceutisk produktion på områder såsom vaccineproduktion, biologiske stoffer, biofarmaceutiske produkter og andre behandlinger, der kræver suspension i væsker som f.eks. kræftmedicin. Derfor er der tendenser mod produktionsanlæg for flasker, hætteglas og ampuller, som bruges til track & trace i hele verden. T60 Integrated 360-serien giver dem mulighed for at arbejde mere effektivt og med et større udvalg af flaske- og kodestørrelser ifølge Marco Pelka, Market Manager hos METTLER TOLEDO PCE. 

“Det er en stor udfordring at kunne aflæse mindre koder, og virksomhederne er ofte nødt til at benytte specialhåndtering af produkter, trykning på sekundær emballage eller på toppen af låget for at gøre det. Med minimale forstyrrelser kan farmaceutiske virksomheder nu trykke små koder direkte på særskilte flasker, og T60-seriens systemer vil inspicere disse koder for maskinlæsbarhed samt kontrollere dem for fortsat sporbarhed. Uanset om de ønsker at serialisere særskilte flasker eller udvide dette til aggregering af produkter i sekundær emballage såsom kasser, der indeholder flere flasker, giver T60-serien dem disse funktioner”.

T60 Integrated 360-serien bruger en unik kamerakonfiguration med seks billedsensorer, som leverer et 360° billede af flasken. Brugere kan vælge mellem en flydende linse, der giver mulighed for inspektion med 0,35 mm modulstørrelse, eller en linse med fast brændvidde, der giver mulighed for inspektion med 0,2 mm modulstørrelse. Både T63 og T65 bruger METTLER TOLEDO PCE Line Manager-software, som leverer serialiserings- og aggregeringskonfigurationer, som er forudkonfigureret i softwaren. Systemerne er egnede til integration i mange forskellige site-installationer og kan nemt forbindes med en række kodnings- og markeringsløsninger fra tredjeparter.


Få mere at vide:



Billedgalleri

(klik på nedenstående billeder for at downloade)


Dokumenter og oversættelser

(klik på URL’en for at downloade pdf-filen)


Denne side er ikke optimeret til din webbrowser. Overvej at bruge en anden browser, eller opgrader din browser til den nyeste version for at sikre den bedste oplevelse