Checkvejerløsninger

Checkvejerløsninger

Højtydende vejeløsninger til alle industrier

MID-certificerede løsninger til dynamisk kontrolvejning mhp. efterlevelse af vægt- og mål-bestemmelser og kvalitetskontrol i brancher, der forarbejder kød, fjerkræ, fisk og skaldyr, i lægemiddelindustrien og den kosmetiske industri samt i forbindelse med produktion af færdigretter og babymad.

Filter:Clear All

Comparison

FAQs

Hvad er en checkvejer?

En checkvejer er et måleinstrument med høj præcision af vejning. er Det er beregnet til at kontrollere individuelle produkters vægt på produktionslinjer undervejs i produktionsprocessen.

Kontrolvejere anvendes primært som led i programmer til kontrol af produktionskvaliteten. Deres vejeresultater er nødvendige for at sikre, at produktionsanlæg overholder lokale emballeringslove og -bestemmelser under produktionen. 

En kontrolvejer sikrer, at hvert produkt, der forlader produktionslinjen, har den rette vægt. De er afgørende for at sikre, at producenter leverer kvalitetsprodukter, der styrker kundetilfredsheden. Salg af undervægtige produkter kan medføre bøder eller andre sanktioner for virksomheden. Overvægtige produkter er ensbetydende med, at virksomheden helt unødvendigt forærer dyrt produkt væk. Kontrolvejere kan anvendes i stort set alle industrier som led i et effektivt kvalitetssikringssystem. Disse omfatter:

  • Fødevarer
  • Medicinalvarer
  • Kosmetik
  • Drikkevarer
  • Transport og logistik
  • Kemikalier
  • Bilbranchen
  • Industrier inden for produktion og forarbejdning af metaller
Hvilke komponenter indgår i en checkvejer?

Et typisk kontrolvejningssystem består af:

  • En tilførselsdel
  • En vejedel med vejecelle
  • En udløbsdel med sorterings-/frasorteringsenhed
  • En vejeterminal, der udgør brugergrænsefladen
  • En solid og vibrationsdæmpende ramme

Der er mange forskellige typer kontrolvejerkonstruktion i brug i dag. De nærmere detaljer vedrørende de komponenter, der anvendes til at bygge en kontrolvejer med, varierer afhængigt af brugen. De karakteristiske egenskaber ved de emner, der vejes, og det omgivende miljø spiller også en vigtig rolle for konstruktionen.

Hvilke forskelle er der mellem en statisk og en dynamisk checkvejer?

Hovedforskellene mellem statiske og dynamiske checkvejere er:

  1. Statiske kontrolvejere måler vægten af produkter, der står stille. Dynamiske kontrolvejere måler produkter, der bevæger sig.
  2. Statiske kontrolvejere anvendes til manuel vejning af produkter eller til stikprøver. Dynamiske kontrolvejere kontrollerer automatisk 100 % af de producerede produkter
  3. Statisk kontrolvejning er en arbejdskrævende proces. Den kræver manuel vejning af produkter, registrering af resultatet og fjernelse af produktet, før næste produkt kan vejes. Dynamisk kontrolvejning foregår fuldautomatisk. Produkterne vejes, idet de passerer langs produktionslinjen, og produkter med afvigende vægt fjernes fra produktionslinjen af automatiske frasorteringsanordninger som pneumatiske skubbere eller luftdyser.

Statiske kontrolvejere

  • Bænkvægte, der anvendes til manuel vægtkontrol  og portionspåfyldning af produkter eller til kontrol af stikprøver
  • Beregnet til at tillade hurtig og nøjagtig kontrolvejning og portionspåfyldning
  • Fås i utallige variationer og størrelser, der fremmer ergonomiske arbejdsstillinger
  • Muliggør integration med datastyringssystemer med henblik på datasporing og -analyse
  • Hurtig og praktisk udskrivning af etiketter

Dynamiske kontrolvejere

  • Vejer produkter i bevægelse.
  • Kontrollerer automatisk vægten af 100 % af produkterne
  • Udfører enkle test til netto- og taravægtrapporter, der opfylder myndighedernes krav til efterlevelse, og verificeringsrapporter om emballagens taravægt

Såvel statiske som dynamiske kontrolvejere forekommer i de fleste produktionsmiljøer, hvor statiske kontrolvejere ofte:

  • bestemmer målvægte for dynamiske kontrolvejere
  • udfører enkle test til netto- og taravægtrapporter, der opfylder myndighedernes krav til efterlevelse, og verificeringsrapporter om emballagens taravægt

Valget af det kontrolvejningssystem, der skal anvendes på en produktionslinje, afgøres som regel af de krav, anvendelsen stiller, og af processerne.

Gode grunde til at vælge en inline-checkvejer til din produktionslinje.

Checkvejere har længe udgjort et hovedelement i produktionsprocesser, da de kan meget mere end bare at veje. De kan faktisk optimere hele din produktionsproces. Blandt fordelene ved en checkvejer kan nævnes, at de:

  • forhindrer dyre bøder med 100 % vægtinspektion
  • sørger for, at fyldemaskinerne arbejder synkront
  • sparer materialer, så du kan producere flere enheder og få et større overskud
  • forbedrer produktionsprocesser og udstyrseffektivitet
  • mindsker arbejds- og personaleomkostninger
  • reducerer fejlagtige udsorteringer og dobbeltarbejde
  • beskytter dit varemærkes omdømme

Derudover kan en checkvejer effektivt forbedre din samlede udstyrseffektivitet (OEE) og dermed reducere dine samlede ejeromkostninger (TCO).

Særdeles alsidige METTLER TOLEDO-checkvejerløsninger

METTLER TOLEDOs standard- og højt tilpassede kontrolvejningsløsninger er udviklet til at passe til dine specifikke behov og omgivelser og opfylde myndighedskrav og branchestandarder.
Vi sikrer produktiviteten og lønsomheden i føde- og drikkevareindustrien, den farmaceutiske og kemiske industri samt i nonfoodindustrier med vores meget brede udvalg af checkvejere.

Med en lang række størrelser og konfigurationer (såsom flervejscheckvejere og forskellige sorteringsenheder, bånddesign og produktguidesystemer) kan næsten enhver beholdertype og ethvert pakkedesign håndteres – selv ved høje produktionshastigheder – hvilket sikrer præcis produktlevering, nedsat produktspild og optimerede produktionsprocesser.

Stor operatøraccept

Den innovative betjening i kontrolpanelstil og den intuitive, flersprogede operatørgrænseflade gør det nemt og hurtigt at opsætte og skifte produkter, hvilket maksimerer produktionstiden og produktiviteten. Mulighed for valg af en model beregnet til højtryksrensning, der er klassificeret op til IP69K, og integreret metaldetektion og røntgenteknologi fuldender de imponerende funktioner i METTLER TOLEDOs produktprogram til kontrolvejning.

Thank you for visiting www.mt.com. We have tried to optimize your experience while on the site, but we noticed that you are using an older version of a web browser. We would like to let you know that some features on the site may not be available or may not work as nicely as they would on a newer browser version. If you would like to take full advantage of the site, please update your web browser to help improve your experience while browsing www.mt.com.