Produktinspektion til producenter af fødevarer og medicinalvarer

Produktinspektion

Til kvalitetskontrol og detektering af fremmedlegemer

Vores løsninger til produktinspektion understøtter produktivitet, beskyttelse af brandet og mål for overensstemmelse for producenter af fødevarer og medicinalvarer. Vores brede portefølje omfatter røntgen, metaldetektering, checkvejning og visuel inspektion. Desuden omfatter vores udbud af produktinspektionsløsninger hardware og software til serialiserings- og aggregeringsprogrammer samt produktionsovervågningssoftware til effektiv produktivitetsanalyse.

Test Centre

Komplet produktinspektionsudstyr til forarbejdning og emballering

Produktinspektionsløsninger fra METTLER TOLEDO hjælper med at verificere jeres produkters kvalitet og integritet, både indeni og udenpå. Som en del af en virksomhed, der når ud til hele kloden, kan vi trække på et omfattende branchekendskab, der er opnået via ægte partnerskaber med vores kunder over hele verden. Vi lægger vægt på at kunne opfylde vores kunder behov i hele deres udstyrs levetid fra bestilling og installation til regelmæssig vedligeholdelse og service.

Med vores dybdegående forståelse af de udfordringer, producenter kan komme ud for, har vi udviklet en omfattende produktportefølje af avancerede inspektionsteknologier, som kan opfylde vores kunders forskelligartede krav. Vores serie af produktinspektionsudstyr omfatter avancerede metaldetektorer til detektering af fremmedlegemer, yderst nøjagtige dynamiske checkvejere, topmoderne røntgenteknologi og det sidste nye inden for maskinvisionssystemer. Disse systemer findes som fritstående, kombinerede og integrerede løsninger til dit produktionsudstyr. Vores enestående globale ekspertservice fuldender vores globale portefølje. Hver og en af de løsninger, vi tilbyder, er resultatet af den mangeårige erfaring, vi har opnået ved at arbejde tæt sammen med vores kunder inden for en bred vifte af brancher og på en lang række globale markeder. Det er også denne erfaring, der ligger til grund for vores produktivitetsovervågningssoftware ProdX, som vi har udviklet for at hjælpe med at styrke dataindsamling og fremtidssikre jeres produktinspektionssystemer i forhold til Industry 4.0-initiativer.

Hvert eneste af vores produkter er udviklet med henblik på at:

  • Hjælpe med at beskytte jeres brand og garantere kundernes sikkerhed ved hjælp af avancerede teknologier
  • Øge produktivitet og rentabilitet
  • Opretholde kvaliteten i overensstemmelse med branchelovgivning og regler for god praksis
  • Gavne jeres virksomhed, beskytte jeres omdømme og hjælpe jer med at opretholde jeres konkurrencefordel

 

Oversigt over produktinspektionsteknologi

Checkvejning

Få 100 % vægt- og fuldstændighedskontrol og bedre produktivitet og rentabilitet via et omfattende udvalg af checkvejere til føde- og drikkevareindustrierne, medicinal- og kemikalieindustrierne samt nonfood-industrier. Vores hygiejniske checkvejere er klassificeret i kapslingsklasse IP69 og kan modstå strenge rengøringsrutiner og de fleste kaustiske rengøringsmidler. Et bredt udvalgt af løsninger til tilpasning af afstand, håndtering og sortering understøtter næsten alle emballagedesign, mens vores FlashCell EMFR-teknologi leverer præcise vejeresultater, selv ved høje hastigheder på op til 800 ppm. Denne vejeteknologi bidrager til at opnå nøjagtige produktleverancer, mindre overfyldning og optimerede produktionsprocesser.

Safeline metaldetektorer

Inspicér produkter i ethvert format for metalkontaminering – fra emballerede fødevarer på transportbånd og pulver og granulære materialer i løs vægt til væsker og tyndt- og tyktflydende produkter. Produktinspektionssystemer til metaldetektering hjælper jer med at overholde standarder for kontrol af fødevaresikkerhed, branchevejledninger og lovgivning og med at beskytte forbrugerne og jeres brand mod metalkontaminerede produkter. METTLER TOLEDO Safeline-metaldetektorer til medicinalindustrien er kompakte inspektionssystemer, som kan bruges med alle tabletter, kapsler og lægemiddelpulvere. Disse produktinspektionssystemer sikrer overensstemmelse med myndighedskrav, validering, verificering og kvalificering af procedurer.

Røntgeninspektion - Safeline X-ray 

Detektering af fremmedlegemer og kvalitetskontrol i én maskine. Producenter af fødevarer, drikkevarer og medicinalvarer verden over bruger inline-røntgeninspektionssystemer til at beskytte forbrugerne, sikre brandets omdømme, minimere risikoen for dyr tilbagekaldelse af produkter og som hjælp med at sikre overensstemmelse med myndighedskrav. METTLER TOLEDO Safeline-røntgeninspektionssystemer tilbyder sikkerhed og kvalitetssikring på alle trin i produktionsprocessen for rå, løse, pumpede og emballerede produkter. Hverken folie eller metalliseret filmemballage påvirker følsomheden af røntgenapparatets detektering af kontaminanter.

Systemer til visuel inspektion

Udviklet helt fra bunden med det formål at inspicere produktetiketters kvalitet inden for alle markedssegmenter og på alle typer emballage – og med fleksibiliteten til også at kunne kontrollere emballageform og -integritet. Maskinvisionssystemer udfører nøjagtige kvalitetsinspektioner af etiketter og emballage såsom plastbeholdere, glasflasker, krukker, skruelåg eller snaplåg, flade pakker, kartoner og pilleæsker. Disse produktinspektionssystemer fungerer ved høje hastigheder, så I kan opretholde produktionshastigheden uden at gå på kompromis med kvaliteten af etiketter eller emballage.

Track & trace-løsninger

Track & trace-systemer til synlighed i forsyningskæden tilbyder sporbarhed af produkter og detektering af forfalskning. Vi tilbyder både integrerede og fritstående track & trace-løsninger til serialiserings-, aggregerings- og verificeringsløsninger, som understøtter overensstemmelse med kravene til lægemiddelemballage i hele verden. Pålidelig og hurtig kodeaflæsningsteknologi kombineret med de nyeste integrerede kamerakontroller (skræddersyet til de specifikke krav til lægemiddelemballage) er med til at sikre problemfri kvalitetskontrol af emballage. Centrale linje- og datastyringssoftwaremoduler er også afgørende komponenter i denne proces. Derfor skal track & trace-løsninger være en integreret del af emballageprocessen.

ProdX software

Avanceret produktivitetssoftware til overvågning af produktinspektionsudstyr i realtid. ProdX understøtter kvalitetskontrolordninger, forbedrer produktionen og forenkler driften af linjen. Softwaren kan forbindes direkte til produktinspektionsudstyr fra METTLER TOLEDO, så kritiske runtime-data kan tilgås alle steder fra, hvilket giver mulighed for fjernovervågning. Desuden logger og gemmer ProdX alle testresultater fra ydeevneovervågning, hvilket letter auditprocessen.

Kombinerede inspektionssystemer

Hvis I har behov for flere typer inspektion, og pladsen er begrænset, kan det være nyttigt at integrere flere inspektioner på et enkelt sted i produktionslinjen. I kan kombinere flere forskellige inspektionsteknologier ud fra jeres specifikke behov i et enkelt, omkostningseffektivt system. Kombiner checkvejning, metaldetektering, røntgen og visuel inspektion i én pladsbesparende løsning, som udnytter den tilgængelige plads i produktionslinjen effektivt.

Fuldt integrerede produktinspektionsløsninger skræddersyet til jeres behov

Uanset hvilke typer inline-produktinspektion I har brug for, kan vi levere fritstående eller integrerede systemer, som kan håndtere jeres udfordringer. METTLER TOLEDOs tilbyder produktinspektionssystemer af en række varemærker – Garvens, Hi-Speed, Safeline, CI-Vision og PCE – som tilsammen repræsenterer et omfattende udvalg af produktinspektionsudstyr, alt sammen understøttet af et ægte globalt servicenetværk. Vi arbejder tæt sammen med andre udstyrsproducenter om at designe produktionsudstyr med integrerede inspektionssystemer. Vores egne teams har designet kombinerede inspektionssystemer, der hjælper med at etablere vigtige kontrolpunkter med flere inspektionsteknologier i produktionslinjen.

43 27 08 00
Ring service

Driftstid
Support & Reparation
Ydelse
Vedligeholdelse & Optimering
Overensstemmelse
Kalibrering & Kvalitet
Expertise
Træning og Rådgivning

FAQs

Hvorfor er produktinspektionsudstyr vigtigt ved fremstilling?

Pålideligt produktinspektionsudstyr er en afgørende del af produktionsprocessen, idet det hjælper med at verificere, at produkterne er fri for kontaminanter og ser så godt ud som muligt. Produktinspektion hjælper med at:

  • Forebygge defekter for enden af linjen og mangelfulde eller kontaminerede produkter
  • Automatisere slutinspektionsprocesser for at øge produktionseffektiviteten
  • Forebygge hyppige eller gentagne fejltagelser, der skyldes menneskelige fejl
  • Verificere jeres produkters høje kvalitet og beskytte jeres brand
  • Holde jeres udstyr i god stand ved hjælp af omfattende servicetilbud

Hvilke brancher har gavn af produktinspektion?

Føde- og drikkevareindustrierne

Produktinspektion fremmer levering af produkter, som er korrekte, komplette og sikre – indeni og udenpå. Disse systemer udgør inline-produktinspektionsløsninger i forbindelse med forarbejdning og emballering af våde, tørre, friske og frosne fødevarer. De er med til at forebygge, at kontaminerede produkter eller produkter, som vejer for lidt eller for meget, når ud til forbrugerne, samt at verificere, at produkterne er fri for defekter og ser bedst muligt ud, når de forlader produktionsanlægget. Desuden hjælper produktinspektionssystemer virksomhederne med at overholde branchens lovgivning og regler for god praksis, herunder IFS-, BRCGS-, SQF- og FSSC 22000-standarderne.

Medicinal- og kosttilskudsindustrierne

Produktinspektion kan anvendes både undervejs i processerne og ved slutningen af linjen og kan dermed hjælpe producenter med at levere høj produktkvalitet og sikre produktintegriteten over for deres kunder takket være effektiv og sikker fjernelse af kontaminerede, ufuldstændige eller beskadigede produkter eller produkter, der vejer for lidt eller for meget. METTLER TOLEDO tilbyder desuden komplette løsninger til serialisering og aggregering – en nødvendighed for at sikre effektive track & trace-programmer – som bidrager til at forbedre forsyningskædesikkerheden og forebygge udbredelse af forfalskede lægemidler. Vores software sørger for fuldstændige digitale auditspor som hjælp til at dokumentere overensstemmelse med alle myndighedskrav. Vi kan også understøtte kvalitetsinspektion af medicinsk udstyr med vores røntgeninspektionsløsninger.

Kosmetik- og kemikalieindustrierne

Produktinspektionssystemer kan skræddersys til at håndtere specifikke udfordringer i forbindelse med fremstilling. De mest avancerede inline-produktinspektionssystemer er optimerede til en lang række anvendelser og produkter – så I kan stole fuldt og helt på inspektion, vejning og sortering af væsker, pulvere og granulater i løs vægt og små og mellemstore emballerede forbrugsvarer. Der er også mulighed for inspektion af den endelige emballage ved slutningen af linjen, f.eks. æsker og kasser.

Hvilke anvendelser kan produktinspektion bruges til?

Detektering af fysiske fremmedlegemer

Kontaminerede produkter kan forårsage alvorlig skade, hvis de når ud til forbrugerne, og kan give producenterne alvorlige problemer. De medfører dyre tilbagekaldelser og bøder fra detailhandlere, og de skader brandets omdømme. Producenterne skal have mulighed for detektering af fremmedlegemer for at sikre konstant overholdelse af brancheforskrifter og detailhandlernes standarder. Produktinspektionssystemer kan detektere en række forskellige kontaminanter, blandt andet metal, glas, plast, mineralsk sten, forkalket knogle og gummi. Afhængigt af kravene til den specifikke anvendelse kan I have brug for enten et metaldetekterings- eller et røntgensystem (eller begge dele).

Pakkefyldningskontrol og -inspektion

Unødvendig overfyldning kan føre til tabt fortjeneste, mens underfyldning kan føre til bøder eller endda tilbagekaldelse af produkter. Det er vigtigt at have en metode til at verificere, at emballagen indeholder den krævede mængde af produktet. Inline-kontrolvejningssystemer verificerer vægten af hvert enkelt produkt på produktionslinjen og kan endda give feedback i realtid og styre fyldningssystemet, så både over- og underfyldning af produktemballagen undgås i overensstemmelse med relevante forskrifter for vejning. Røntgensystemer kan også kontrollere produkter med henblik på at verificere, at alle dele er til stede, når emballagen skal indeholde flere dele.

Kvalitetsinspektion af indhold og emballage

En række faktorer bidrager til at sikre, at de endelige produkter ser bedst muligt ud og ikke risikerer at blive beskadigede eller fordærvede i transit. Detektering af emballagedefekter tidligt i processen sikrer produkternes kvalitet og reducerer samtidigt behovet for omarbejdning og potentielt spild senere i forarbejdningskæden. Visionssystemer inspicerer alle varer på produktionslinjen og verificerer emballagekvaliteten.

Etiketinspektion

Etiketten på produktet er den endelige kommunikation mellem producenten og kunden. Det er også en årsag til tilbagekaldelse af produkter, der nemt kan forhindres. Visionssystemer til inspektion verificerer tilstedeværelse af, indhold på og læsbarhed af produktetiketter for at forebygge forkert etikettering samt problemer med etiketters data og kvalitet.

Inspektion af produktintegritet

Produktintegritet omhandler produktets fuldstændighed eller helhed. Dette kan indebære alt fra tilstedeværelse af alle forventede komponenter i et sæt til beskadigede eller ødelagte varer i en æske. Produktinspektionsudstyr kan identificere beskadigede, underfyldte og ufuldstændige produkter ved hjælp af en række metoder fra kontrolvejning over visuel inspektion til røntgeninspektion.

Kan produktinspektionsteknologi hjælpe med sporbarhed, dataindsamling og systemintegration?

Track & trace

Produktinspektionsløsninger kan omfatte udstyr til serialiserings- og aggregeringsopgaver. Serialisering af produkter øger deres sporbarhed på rejsen gennem forsyningskæden, hvilket er med til at forhindre salg på det grå marked og forfalskninger. Track & trace-systemer kan håndtere hele processen fra generering/anmodning om unikke serienumre til individuelle pakninger til aggregering af numre til kasser og paller.

Statistisk proces- og kvalitetskontrol

Produktinspektionssystemer genererer runtime-data, som kan sendes til centrale kontrolsystemer, så der dannes et overblik over systemets ydeevne i realtid. Produktivitetssoftwaren ProdX fra METTLER TOLEDO leverer omfattende rapporter med henblik på overensstemmelse med nationale og internationale love og standarder, som kan være et centralt element i jeres digitaliseringsstrategi.

Systemintegration og OEM-partnerskaber

Fritstående produktinspektionssystemer indebærer ikke altid den bedste udnyttelse af pladsen på produktionslinjen – især, hvis pladsen er begrænset. For at kunne levere de bedste produktinspektionsløsninger til vores kunder samarbejder METTLER TOLEDO tæt med andre producenter om at udvikle og bygge produktionsudstyr med integrerede produktinspektionsmuligheder, som udnytter pladsen bedst muligt.

Hvilke typer af fysisk forurening kan produktinspektionsudstyr finde?

Røntgeninspektionssystemer kan detektere en række fremmedlegemer, blandt andet metal, glas, plast med høj massefylde, mineralaflejringer, forkalket knogle og gummi.  Metaldetekteringssystemer kan detektere alle typer metal, herunder jernholdigt metal, ikke-jernholdigt metal og rustfrit stål. Disse kontaminanter er lette at finde med moderne produktinspektionssystemer på produktionslinjer, der kører med høj hastighed. Udstyrets detekteringsfølsomhed afhænger generelt af følgende (blandt andre faktorer):

  • Kontaminantens størrelse og placering
  • Produktionslinjens hastighed
  • Kontaminantens densitet i forhold til det produkt, der inspiceres
  • Den anvendte type produktemballagemateriale

 

Hvordan finder vi ud af, hvilken produktinspektionsløsning der bedst passer til vores behov?

En investering som at indkøbe produktinspektionsudstyr kan være en langvarig proces, og det er vigtigt at have så mange oplysninger som muligt. For at gøre det lettere at træffe en beslutning har METTLER TOLEDO et udvalg af forskellige muligheder for at få mere at vide om vores systemer, blandt andet fysiske og virtuelle demonstrationer. Vi har også testcentre, hvor vi kan demonstrere, hvordan vores inspektionssystemer håndterer jeres produkter.

Vi tilbyder også et bredt udvalg af udlejningsmaskiner, som giver jer fleksibiliteten til at afprøve et system, inden I investerer i at anskaffe det.

Hvordan kan vi få et produktinspektionssystem hurtigt?

Nogle gange er en langvarig anskaffelsesproces ikke en mulighed for anlægsaktiver, og andre gange er der måske kun brug for et bestemt stykke udstyr til en begrænset produktionskørsel. I udvalgte globale regioner tilbyder METTLER TOLEDO muligheden for hurtig levering for mange af vores standardsystemer, så der ikke går lang tid, før de er fremme på jeres produktionsanlæg. Vi tilbyder også udlejningssystemer, så I hurtigt kan installere et fuldt funktionsdygtigt produktinspektionssystem og få produktionsprocessen op at køre så hurtigt som muligt.