Need assistance?
Our team is here to achieve your goals. Speak with our experts.
Case Study

Jägermeister sætter sin lid til dynamisk vejeteknologi fra METTLER TOLEDO Garvens

Case Study

Kultdrikken Jägermeisterer et traditionsrigt varemærke, som tilhører Mast AG. Det er kendt verden over og forbindes umiddelbart med logoet med en kronhjort og med en festlig natklubstemning blandt unge mennesker.

Bag sit moderne og trendy image har Jägermeister en meget lang og traditionsrig historie. Siden 1935 har selskabet Mast-Jägermeister AG produceret Jägermeister, som nydes i mere end 80 lande over hele verden. Jägermeister er en bitter, der fremstilles af i alt 56 urter, blomster og rødder. Den er altid blevet produceret og tappet i Wolfenbüttel i den tyske delstat Niedersachsen. I de senere år har Mast-Jägermeister AG også åbnet produktionssteder i Kamenz i Sachsen og i Wittmar ikke langt fra Wolfenbüttel. De støt stigende salgstal viser, at Jägermeister er en ubestridt markedssucces, og i 2007 blev der tappet mere end 81 millioner flasker af den krydrede, men milde bitter. Det imponerende tal styrker virksomhedens position som Tysklands største producent af alkoholiske specialprodukter, der distribueres internationalt.

Klik på den grønne knap herunder for at downloade hele casen.

Hovedfokus ligger på kvalitetskontrol
Kvalitet er en af de vigtigste succesfaktorer for Mast-Jägermeister AG, en virksomhed med et enkelt, meget stærkt varemærke. "Kvalitetssikring er uhyre vigtigt i forbindelse med produktionen af Jägermeister," forklarer Jens Riessen, som er leder af fabrikken i Kamenz. "På grund af vores varemærkes stærke omdømme går vi meget op i at sørge for, at vores kunder altid får den allerbedste kvalitet," fortsætter Jens Riessen. På fabrikken i Kamenz i Sachsen bliver mere end 20 millioner liter Jägermeister tappet på flaske hvert år, og siden det moderne anlæg indledte produktionen, har Mast-Jägermeister AG sat sin lid til checkvejere fra METTLER TOLEDO Garvens.

Jägermeister indledte produktionen i Kamenz i 1996

METTLER TOLEDO Garvens har leveret den dynamiske vejeteknologi til fuldstændighedskontrol i forbindelse med emballeringsprocessen ved produktionslinjens afslutning, hvor man verificerer vægten af kartoner med enten 1-liters eller 0,04-liters flasker. Det sikrer, at ufuldstændige kartoner eller kartoner, der indeholder flasker med for lidt indhold, registreres og frasorteres, hvilket forhindrer dem i at forlade fabrikken. Desuden sikrer vægtkontrollen, at beskadigede flasker med lækager registreres med det samme.

Mast-Jägermeister AG sætter deres lid til Garvens' innovative evner
Checkvejere fra Garvens kan integreres i stort set enhver produktionslinje, fordi deres design nemt kan tilpasses de foreliggende tekniske krav i enhver produktionslinje. Et eksempel er, da to vejeterminaler fra to forskellige checkvejere fra E-serien, som er integreret i forskellige produktionslinjer, blev installeret ved siden af hinanden et stykke fra deres vejerammer, hvilket gav mulighed for nem betjening af begge kontrolvægte fra én position. Det er en løsning, som medarbejderne, der arbejder på Jägermeister-produktionslinjerne, satte stor pris på.

XE3 er en meget omkostningseffektiv løsning baseret på topmoderne dynamisk vejeteknologi

Mast-Jägermeister AG benytter sig også af en XE3-checkvejer, der vejer 60 kartoner i minuttet. Når den anvendes på denne måde, kan XE3 veje produkter på op til 6.000 g med en nøjagtighed på op til 1 g.XE3 frasorterer automatisk undervægtige kartoner vha. en skubbeanordning, så medarbejderne på linjen kan kontrollere kartonen og om nødvendigt udskifte flasker. Denne metode sikrer, at kun fulde flasker når frem til slutbrugerne.
 
Checkvejere fra METTLER TOLEDO Garvens er afgørende for kvalitetsstyringen hos Mast-Jägermeister AG og for at beskytte varemærket Jägermeister.