Bonduelle: Garanteret friskhed og hurtighed - METTLER TOLEDO

Bonduelle: Garanteret friskhed og hurtighed

Når grøntsager er en lidenskab: Bonduelle Deutschland GmbH er et datterselskab af den franske Bonduelle Group og er markedets førende producent i Europa af forarbejdede grøntsager.
På fabrikken i den tyske by Straelen i Nedre Rhinen tilbereder man serveringsklare salater til det voksende marked for færdigretter. Hver eneste dag bearbejdes op til 100.000 salathoveder på fabrikken i Straelen. Når salatbladene er blevet omhyggeligt rensede, skåret i småstykker og friskpakkede, tager det blot 24 timer, før de er at finde i supermarkeder, hoteller, restauranter og storkøkkener over hele Tyskland og Holland. Under hele produktionsprocessen er kvalitet og produktpålidelighed af altomfattende vigtighed for Bonduelle.
Dynamisk vejning og samtidig metaldetektion - med en XS3 CC H CombiChecker

På produktionslinje 2 kontrollerer en XS3 CC H kontrolvejningsenhed fra METTLER TOLEDO GARVENS den såkaldte haveblanding, en blandet salat med julesalat, radicchio og krølsalat. Nettovægten af de forskellige blandede salater kan variere mellem 75 og 1.000 gram. Kontrolvejningsenheden fastsætter produktvægten for hver enkelt pakke salat med en nøjagtighed på op til 1 gram og med en gennemføring af 90 poser i minuttet.

GARVENS XS3 CC H CombiChecker kombinerer en meget nøjagtig kontrolvejning med en yderst følsom metaldetektor. Salatpakker med enten for lav eller for høj vægt fjernes fra produktionslinjen såvel som pakker med selv den allermindste forekomst af jernforurening med et diameter på > 1,2 mm, ikke-jernholdige metalpartikler med en diameter på > 1,7 mm eller rustfri stålpartikler med en diameter på > 2,3 mm.

Denne højteknologiske Combichecker er specialfremstillet til producenter i fødevareindustrien og opfylder kvalitetskriterierne i henhold til FDA, BRC og IFS.

Den centraliserede enhedshåndtering udføres sammen med en 100% rapporteringsprocedure via en Ethernet-forbindelse til Bonduelle ITs centrale database. Endnu en imponerende funktion består i det såkaldte "H frame"-design på blot fire fodstykker, der gør det nemt at rengøre enheden. Moderne kontrolvejningsenheder er ekstremt nemme at betjene. "Vi valgte GARVENS XS3 CC H, da denne kontrolvejningsenhed tilbyder langt flere fordele frem for de konkurrerende modeller", forklarer Julien Volpoet, den tekniske leder på fabrikken i Straelen. "Hvad der især imponerede os ved denne moderne kontrolvejer var, at den er utrolig nemt at betjene, da både kontrolvejeren og metaldetektoren kontrolleres fra den samme terminal. Og foruden det kan man takket være det individuelle brugerorienterede betjeningssystem tilknytte en individuel profil til hver enkelt operatør. Dette er helt perfekt for os, da vi har mange forskellige medarbejdere, der arbejder med denne kontrolvejningsenhed", fortsætter Hr. Volpoet.
Kontrolvejeren er tilsluttet Bonduelles host-PC via ekstraudstyr i form af GARECO.Net interface (GArvens REmote COntrol). Dette betyder, at Bonduelle har en permanent "online" adgang til alle de statistiske produktdata, og at kontrolvejningsenheden kan kontrolleres via en centraliseret arbejdsstation. Dette gør det også muligt at integrere kontrolvejeren direkte i Bonduelles kvalitetsstyringssystem. For at få det bedste ud af sin investering anvender Bonduelle kontrolvejningsenheden til produkter, hvor det er påkrævet, at de vejes med et officelt finjusteret vejesystem.

Som alle GARVENS moderne kontrolvejere leveres XS3 CC H med den europæiske MID-godkendelse. I henhold til MIDs Konformitetsvurderingsprocedure (Trin 1) er den udformet og produceret på GARVENS-fabrikken på en sådan måde, at den kan finjusteres officielt. Den faktiske oprindelige fabriksjustering (Trin 2) udføres hos Bonduelle af en METTLER TOLEDO GARVENS serviceingeniør. Dette indebærer, at METTLER TOLEDO GARVENS serviceteamet også understøtter kvalitetsstyringssystemet hos Bonduelle Deutschland GmbH.
Thank you for visiting www.mt.com. We have tried to optimize your experience while on the site, but we noticed that you are using an older version of a web browser. We would like to let you know that some features on the site may not be available or may not work as nicely as they would on a newer browser version. If you would like to take full advantage of the site, please update your web browser to help improve your experience while browsing www.mt.com.